Psykisk syg på efterskole

Hej Børnetelefonen

Jeg har lidt af forskellige spiseforstyrelser gennem de sidste 4 år; først anoreksi, så ortoreksi og nu bulimi. Jeg har også altid haft svært med at være social, og tror jeg lider af en form for social angst.

Lige nu går jeg på efterskole, og inden sommerferien troede jeg egentlig, jeg var rask. Men i starten af sommerferien begyndte jeg at spise rigtig meget chokolade, kage osv. og så kaste det op igen. Troede godt jeg kunne holde op, men jeg gør det endnu. Mine forældre og lærerne på efterskolen ved det godt, og jeg går til en psykolog. Jeg er også blevet en sag for kommunen, som nu har skrevet en rapport, så jeg muligvis kan få gratis hjælp.

Jeg startede med at lide af anoreksi for ca. 4 år siden. Mit mål var ikke at tabe mig, men jeg havde brug for at have kontrol over noget, da jeg aldrig har haft en stabil barndom. Da jeg var 7 år havde jeg flyttet 7 gange, da min far røg ind og ud af utroskab med andre kvinder og tilbage til min mor. Min mor fik drikkeproblemer og en mindre depression, og min søster og jeg måtte blive meget voksne meget hurtigt.

De sidste 7 år har jeg boet med min mor og søster i en lille lejlighed. Vi har altid elsket hinanden utrolig højt, og er ualmindeligt tætte, men vi skændtes tit. Ingen af os er så vilde med at være sociale, så det er altid bare os tre, hvilket jo ikke er sundt, men jeg har altid bedst kunnet lide det sådan.

Jeg har altid fået at vide at jeg var dygtig i skolen, men sidste år, da jeg gik i 8. klasse begyndte det at gå rigtig skidt. Jeg lavede aldrig lektier, og de sidste 4 måneder kom jeg kun i skole ca. hver anden dag. Min eneste veninde deroppe flyttede skole, da hun ikke mente at hun fik udfordring nok, og jeg kunne ikke overskue at tage afsted og blive mødt af folks dømmende blikke, når man gik alene på gangen og aldrig snakkede med nogen. Jeg gemte mig tit på toilettet i frikvarterene, så folk ikke så, at jeg sad alene.

Til gengæld gik det rigtig godt med at spise og holde min vægt på det tidspunkt. Nu er det hele begyndt at skride. Jeg er begyndt også at kaste op når jeg har spist almindelig mad, og det er næsten kun frugt jeg kan holde i mig for tiden. Jeg har det rigtig dårligt og føler mig hele tiden træt og fryser. Andre kommenterer også på at jeg ser bleg og træt ud. Jeg har ikke tabt mig mega meget, men jeg er bange for det bliver værre og værre. Som sagt har jeg ikke lyst til at tabe mig. Jeg kan ikke lide at være tynd.

Jeg har lige været hjemme på efterårsferie og der havde jeg det langt bedre end jeg har haft det i flere måneder! Jeg havde ikke nær så mange problemer med maden, og var i det hele taget bare meget gladere. Jeg tog hjem næsten en uge før ferien fordi jeg havde det virkelig skidt. Hyrperventilerede, rystede og var forkølet. Men da jeg kom hjem var det hele væk!

Det er nok vigtigt at påpege at min mor ikke længere er syg, hun er bare stadig ret trist engang imellem, men hun er min eneste støtte og betyder alt for mig. Hun har ofret alt for min søster og jeg, og har altid været der for os.

Nu til sagen: Skal jeg tage hjem fra efterskole eller ej? Og hvis jeg gør, hvilke muligheder er der så for mig? Jeg går i 9. klasse og skal snart tage mine eksamener, men jeg vil ikke tilbage til min gamle skole og heller ikke starte i en ny klasse for at gå der i 5 måneder. Kan jeg gå i skole hjemmefra, over nettet eller er der andre muligheder? Min mor kan ikke undervise mig, da hun skal arbejde.

Sorry for mit lange brev, men havde en masse der skulle ud.

E.