Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min familie er ligeglade med mit ønske om efterskole

Hej.
Min familie er ikke den rigeste, men vi får tingene til at løbe rundt. Tidligere har min mor haft hest som så måttes aflivet pga. en skade. Min far har meget sejlglad og jeg sejler også selv i min fritid. Min søster, mor og jeg vil gerne have en hest, og min far og jeg vil gerne have en båd, men der er ikke råd til tingene uden at skære mange fritids aktiviteter væk.
Jeg har fundet ud af jeg VIRKELIG gerne vil på efterskole, men det er dyrt og vi kan (så vidt min mor har fortalt) ikke få “hjælpeorden” af efterskolen, som man ellers normalt får. Jeg har selv arbejde og spare selv lidt sammen til at komme på efterskole.
Problemet er, at min far hele tiden snakker om de fucking både, og de fleste gange snakker jeg med, men så går det op for mig at, vi aldrig kommer til at få råd til en båd, og hvis vi køber en, kommer jeg ALDRIG på efterskole. Og når det går op for mig, bliver jeg sur og trist, og ked af det, og jaloux på alle andre der har råd til de ting de køber, eller dem som skal på efterskole.
Jeg har sagt til mine forældre at jeg virkelig gerne vil på efterskole, men de virker fuldstændig ligeglade og snakker om alle mulige andre vildt dyre ting vi aldrig for råd til.
Hvad skal jeg gøre!?!?!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil på efterskole og din frustration over, at du ikke føler dig hørt.

Hvor er det godt tænkt af dig, at du selv sparer lidt sammen til efterskolen. Jeg kan godt høre, at det er vigtigt for dig at komme på efterskole. Men som du også selv skriver, så er efterskole rigtig dyrt og desværre er det ikke alle der har råd til at betale for det. Sådan er det desværre også med køb af båd og hest.

Jeg kan godt se, at du flere gange har forsøgt at snakke med dine forældre om det. Jeg tænker på, om du mon kunne spørge dem direkte, om der er en chance for, at du kan komme på efterskole? Måske kan de ikke give dig et sikkert svar. Det kan også være, at du får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Men måske kan det hjælpe dig, at få et klart svar og en forklaring fra dem?

Det kan være, at de hellere vil drømme om båd eller hest fordi de tænker, at det er noget, hele familien kan få glæde af. Som du også skriver, lyder det som om, at du også gerne vil de ting. Men derfor er det stadig helt forståeligt, at du får de følelser over, at du ikke kan komme på efterskole. Især når det er det, du aller helst vil.

Jeg vil foreslå, at du tager en snak med dine forældre, hvor du får fortalt dem, hvor gerne du vil på efterskole. Det er selvfølgelig slet ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Efterskole er  dyrt. Men forhåbentlig kan du få en snak med dem, der kan gøre, at du ikke føler, de er ligeglade, med det du siger. Du kan måske få en forklaring, der kan hjælpe på de følelser du beskriver her i brevet. Giver det mon mening?

Du er selv igang med at spare penge sammen, og det viser jo også, at du meget gerne vil gøre en indsats for at komme afsted. Måske kan du ønske dig tilskud til efterskole ophold, når du har fødselsdag og jul – eller på andre måder vise dem, at du er klar til at gøre en indsats.

Alle får tilskud – elevstøtte til at betale for et efterskoleophold. Et tilskud, der beregnes ud fra husstandens indkomst to år før, man skal på efterskole. Du og dine forældre kan måske tage et kig inde på www.efterskole.dk – her kan I se hvilken skole, der passer til dig, hvad det koster pr. måned og hvor meget man kan få i elevstøtte (hvis dine forældre taster deres i husstandens indkomster ind).

Jeg håber, at du får snakket med dine forældre, så du kan finde mere ro i det hele.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat