Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg hader efterskolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Først vil jeg sige, at det er rigtig flot gjort, at du allerede har fortalt din kontaktlærer og forældre om, hvordan du har det med at være på efterskolen. Det lyder som om, at du kan snakke med dem om de ting, der foregår omkring dig, og dét lyder rigtig dejligt.

Jeg har talt med flere piger som dig, der er blevet overvældet af følelser, når de har været på efterskolen et stykke tid. De synes, det er meget anderledes end at være derhjemme, og der er mange mennesker og mere larm omkring dem, end de er vant til. Det lyder som om, at du kan genkende det? Du har helt ret i det. Det er nemlig enormt anderledes, og hvis det er for anderledes, kan det være svært at slappe af, at være glad og nyde tiden på efterskolen.

Samtidig er der også mange, der bliver glade for efterskolen, når de har vænnet sig til den. De har fortalt, at når de først var faldet til og havde fundet nogle gode venner, var det lettere at være glad og nyde efterskoletiden. Selvom det tog noget tid for dem, og de følte sig ensomme i starten, så fik de det bedre efter noget tid. Det er ikke sikkert, at det er sådan for dig, men det kan være. Hvad tænker du mon om det?

Når det er sagt, er det vigtigt at tage dine følelser alvorligt. Det er overhovedet ikke rart at have selvmordstanker og lyst til at skære i sig selv. Det fortæller mig, at du har det rigtig svært lige nu, og har brug for hjælp fra nogle voksne. Har du mon fortalt din kontaktlærer eller dine forældre om dine tanker om selvmord og selvskade? Ellers kan det være svært for dem at forstå, hvor slemt du egentlig har det, og det er meget vigtigt, at de forstår det. Måske tror de, at det bare er noget, der går over. Sådan er det ikke særlig tit med selvmordstanker.

Det er vigtigt, at du holder fast i, at du har det rigtig skidt på efterskolen. Du kan også overveje, om du vil skrive dem et brev? Ofte kan man formulere sig mere præcist, og læseren vil tit tage det mere alvorligt, når de læser om det i et brev. Kunne det mon være en løsning for dig?

Husk, at du også altid kan ringe herind, hvis du har brug for at snakke om dine selvmordstanker eller lyst til at selvskade. Det kan være rart at tale med én, hvis man pludselig får de dårlige tanker.

Jeg sender dig de varmeste knus.

Mange hilsner

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat