Jeg er bange for at starte på efterskole

Kære pige på 14 år

Det er en stor ting at skulle væk fra alt det kendte og trygge, så det er helt normalt, at du bliver bange og usikker og kommer i tvivl, når du skal være og bo et andet sted et helt år – eller længere.

Men…
Jeg tror simpelthen ikke, at jeg har hørt om nogen, der ikke fik en masse venner på efterskolen.
Du skal tænke på, at I jo er sindssygt mange unge mennesker i samme alder, så der er bestemt venner nok til alle.
Du kommer til at bo på værelse med nogen.
Du kommer til at sidde sammen med nogle andre i spisesalen.
Du kommer til at have boglige fag sammen nogen og praktiske/kreative fag sammen med nogle andre.

I bliver blandet så meget, at det er umuligt ikke at komme til at lære en masse at kende. Og ofte er der en masse ryste-sammen-aktiviteter i den første uge, inden den rigtige undervisning går i gang. Og efter den uge er man allerede knyttet tæt sammen med nogle nye venner.

Jeg kan også sige med sikkerhed, at alle de andre tænker nogenlunde de samme tanker som dig. Alle er bange for, hvordan det kommer til at gå, for de har jo ikke prøvet det før, og de kommer helt alene og har allesammen forladt deres skole, deres venner, deres fritidsaktiviteter og deres familier. I er altså mange der står nøjagtig samme sted.

Du skal heller ikke være bange for, at du ikke lærer ligeså meget som i din folkeskole.
Lærerne på efterskolen har nemlig samme uddannelse som dem i din folkeskole. Nogle efterskolelærere har endda et års uddannelse mere.
Det kræver nemlig mere af en lærer at arbejde med unge mennesker i døgndrift, hvor man skal erstatte deres forældre for en tid – end det gør at undervise i folkeskolen, hvor man jo kun er i skole i 7 timer. Den faglige undervisning er den samme, for den skal lede frem til den samme afgangsprøve.

Jeg kan godt forstå, at du tænker over, hvordan dit forhold til dine forældre vil blive, men de er jo dine forældre. De vil elske dig, som de plejer, uanset om du er derhjemme eller ej. De vil komme til at savne dig rigtig meget, men de vil glæde sig, til du kommer hjem og fortæller om alle de nye ting, du har lært og oplevet.

Dine veninder vil også komme til at savne dig, og de vil også glæde sig, til du kommer hjem. Men I skal selvfølgelig sørge for at holde kontakten, hvis I skal bevare jeres tætte venskab. Så der skal både du og de gøre en indsats. Det kan du jo tale med dem om, inden du tager afsted.

Til sidst vil jeg sige, at hvis du bliver ved med at have det skidt med at skulle afsted, så er du nødt til at tale med dine forældre om det.
Du fortæller, at du har et godt forhold til dem. Det er jeg glad for at høre, for det betyder, at du sagtens kan være åben overfor dem om dine følelser.

De bliver ikke skuffede. Det er naturligt, at man kommer i tvivl. Det er et stort spring for en ung pige (eller dreng) på din alder.
Det vigtigste for dine forældre er, at du har det godt.
Jeg tror bestemt ikke, at dine forældre ville blive skuffede over at høre, at du er bange for at få hjemve. Det er jo på en måde et kompliment til dem.
Jeg tror snarere, at de ville blive kede af, at du gik rundt med så stærke følelser af frygt og tristhed uden at sige det til dem.
For mig lyder de som nogle forældre, du kan regne med, og som virkelig er der for dig. Jeg er helt sikker på, at du roligt kan fortælle dem, hvordan du har det.

Og hvis det bliver ved med at være helt forfærdeligt at tænke på at skulle afsted, kan du tale med dine forældre om, hvorvidt det er muligt at udskyde efterskoleåret til 9. eller 10. klasse. Men altså, jeg tror bare, du skal glæde dig. Det er virkelig fedt at gå på efterskole.

Og skulle det utænkelige ske, at det slet ikke gik, så kan du jo bare komme hjem igen. Man er ikke tvunget til at blive der hele året, hvis man ikke trives. Det er hverken dine forældre eller efterskolen interesserede i. For begge parter er det vigtigste, at du har det godt.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen