Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvor går grænsen?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej drenge.

Tusind tak for jeres brev. Hvor er det godt I skriver, når I kommer i tvivl om, eller kan mærke, at jeres grænser måske er blevet overskredet. Som udgangspunkt tænker jeg, at I altid skal huske, at hvis I føler, at jeres grænser er blevet overskredet, så er jeres grænser blevet overskredet. Uanset hvad regler og andet måtte fortælle jer.

Når jeg læser jeres brev, så får jeg en fornemmelse af, at I havde det rigtig godt på efterskolen, og også med den lærer I beskriver. Og at I som sådan ikke er ude på at “ødelægge” noget af det. Når det så er sagt, så lyder det som om jeres lærer har gjort nogle ting, som en lærer ikke bør gøre. En lærer skal være professionel, og derfor hverken købe gaver, favorisere, kysse eller kramme eleverne. Derudover, så har en lærer altid tavshedspligt, hvilket betyder, at han/hun ikke må videregive private oplysninger om bl.a. andre elever. Altså er det helt forkert, hvis jeres lærer har gjort alle de ting, som I beskriver i brevet.

Det første jeg tænker, når jeg læser jeres brev er, om I mon har talt med nogle af de andre elever fra efterskolen, og har en ide om, om de oplevede det samme? Måske de også senere hen har tænkt tilbage på det med lidt tvivl, ligesom jer? Eller om I mon har talt med jeres forældre om det? Det kan være meget rart at få det vendt med nogle udefra, som I også selv skriver, og høre hvad de tænker om hele situationen. Jeres forældre kan også støtte jer, hvis I ønsker, at der skal gøres mere ved situationen, eller hvis der er noget I føler I skal have talt om.

Hvis I vil hjælpe kommende elever på skolen, så vil jeg foreslå, at I skriver et brev til efterskolens forstander, hvor I, ligesom I har gjort i brevet til mig, beskriver hvad I oplevede, mens I gik på efterskolen. I kan lægge vægt på, at I efter efterskolens slutning har gået med nogle tanker, og at I ønsker at han/hun skal vide, hvad der er sket. Konkrete eksempler kan være rigtig gode at skrive ned og sende med. På den måde får forstanderen at vide, at der foregår noget på efterskolen, som ikke må og skal foregå, og han/hun kan gøre noget ved det. Læreren behøver ikke få at vide, hvem der har givet forstanderen informationer. Det er vigtigt at huske!

Det er sådan, at det er ulovligt for en lærer at kysse eller fx berøre sine elever. Så hvis I nævner det i brevet til forstanderen, så må I være forberedt på, at han/hun vil spørge ind til hvilken lærer I taler om, og om I ved, hvilke elever han måtte have kysset. Derfor er det vigtigt, at I gør Jer nogle tanker omkring disse ting, inden I tager kontakt.

Det er altid svært at fornemme grænser, men der er ingen tvivl om, at jeres fornuft har været helt på plads. Der er foregået noget, som umiddelbart lyder som usundt. Derfor er det er så godt, at I reagerer på jeres tanker, når noget ikke føles helt som det skal. Blive endelig ved med det! Jeg håber I fik lidt perspektiv på, og har mod på at handle videre herfra.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat