Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Jeg er en dreng der går på en efterskole hvor jeg simpelhen ikke kan klare at være og det gør at jeg ønsker at slå mig selv ihjel men jeg tænker også på min familie om hvordan de vil have det hvis jeg gør det men overvejer det kraftigt men vil bare spørger om i syndes at jeg skal sige det til mine forældre hjælp mig plz

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år,

Tak for dit brev, jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg kan godt forstå det kan være svært at starte på en efterskole. Det er mega nyt og man kender som regel ingen mennesker.

Jeg er ked af at læse, at du føler, det bedste ville være at slå dig selv ihjel. Når du skriver sådan, kan jeg forstå, at du slet ikke har det godt i denne periode.

Det er ikke alle der befinder sig godt på en efterskole, det ved man jo først når man har prøvet det, og står midt i det. Det er bestemt ikke en skam at have det sådan. Vi er alle forskellige, og det er vigtigt du er tro mod dig selv og dine følelser.

Har du nogle på efterskolen, du kan gå til med dine tanker først? En ven, en lærer du stoler på? Jeg tænker på, at du måske har en kontaktlærer på efterskolen?

Det vigtigste er at åbne op for dine tanker og følelser omkring at være på efterskolen, ellers er der jo ingen der kan hjælpe dig. Ligesom du åbner dig op her i dit brev til mig.

Jeg synes helt klart det ville være en rigtig god ide at tale med dine forældre om, at du ikke er glad for at være på efterskolen. Måske de kan hjælpe med at få snakket med efterskolen om en løsning? Efterskolen har helt sikkert før prøvet, at der er elever som ikke har befundet sig godt der, og derefter hjulpet dem i deres situation.

Jeg kan godt forstå, at du ikke ‘bare’ kan åbne dig og fortælle andre om, at du har det skidt på efterskolen. Mange ting kan gør det svært. Måske tænker du, at du skal kunne klare dine tanker og følelser uden hjælp fra andre. Eller måske frygter du, at andre tænker, at dit problem er ‘lille’  – eller slet ikke kan forstå dig. Måske har du dårlige erfaringer med at søge hjælp hos voksne.

Det kræver mod at åbne sig for andre. Men de aller-fleste har gode erfaringer  med at åbne sig og tale med andre. Hvis en samtale ikke hjælper dig på den måde, du har brug for – så prøv en anden person. Du skal ikke give op.

Der er også den mulighed, at du kan ‘øve dig lidt på os’. Du kan ringe til os på tlf. 116 111. Vi kan tale lidt sammen om, hvordan du kommer ud af den situation, du befinder dig i. Og du kan fortælle os lidt mere om dig selv og efterskolen. På den måde, kan vi også bedre hjælpe dig med ideer og forslag.

Jeg håber meget at du får fortalt højt til nogen om, hvordan du har det. Og derigennem får hjælp til en god løsning!

Kærlig Hilsen

Børnetelefonen

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat