Kære dreng på 15 år
Det lyder ret hård, at du føler dig nederst i hierarkiet på efterskolen. Jeg kan godt forstå, at det går dig på. Og jeg forstår også, at det har betydning for dit humør og overskud.
Faktisk skulle er jo helst slet ikke være sådan et hierarki på skolen. Det lyder ikke trygt og rart. Og det lyder derfor næsten som om, der er en slags mobbekultur på efterskolen. Kan du se, hvad jeg mener?
Når jeg læser dig brev, får jeg fornemmelsen af, at du har en ret god indsigt i, hvad kulturen på efterskolen, gør ved dig. Du føler ikke, at du er dig selv. Du mærker, at du reagerer mere på negative ting, og du bliver i tvivl om, hvad du har af mål i livet.
Du kan også mærke, at du får det bedre, når du kommer hjem.
Det er ret klart beskrevet. Og samtidig er det jo ret alvorlige tegn på mistrivsel at have det sådan.
Det er derfor så godt, at du nu søger hjælp.
Du spørger, hvad du kan gøre. Faktisk er det de voksnes ansvar, at du trives på skolen. Så det er dine lærere, lederen af efterskolen og måske også dine forældre, der skal gøre noget.
Men først skal de jo selvfølgelig have at vide, hvordan det er.
Det, du derfor kan gøre, er at fortælle, hvordan du har det. Helt som du har gjort her til BørneTelefonen.
Som jeg allerede har skrevet, så har du en god selvindsigt. Du kan se, hvordan du ændrer dig på skolen. Det er en ret stor styrke at kunne se tingene så klart. Det gør det nemmere for andre at forstå og hjælpe dig. Og derfor håber jeg også, at du kan finde modet til at bede om mere hjælp.
Jeg tænker, at du har en kontaktlærer/familielærer på skolen. Er det en, du kan tale med? Eller vil du hellere tale med en anden på skolen?
Nogle gange kan sådan en snak føles ret svær at tage. Og du kan måske blive i tvivl om, hvordan de voksne vil reagere eller, hvad de vil sige til de andre elever.
Måske vil du have brug for, at de ikke fortæller andre, hvordan du har det. Eller hvordan du oplever kulturen på efterskolen?
I stedet kunne du bede dem om at arbejde med trivslen generelt på skolen. Både fordi du dermed måske vil føle dig mindre sårbar. Men også fordi det helt sikkert er en kultur, der også påvirker andre negativt.
Derfor kunne du også overveje, om der er nogle af de andre elever, som også mistrives på grund af hierarkiet. Nogen, som du måske kunne tale med? Og som måske også kunne være med til at tale med lærerne.
Ved dine forældre mon, hvordan du har det på efterskolen? Ellers kunne det også være en ide at tale med dem. De vil også kunne tale med skolen og dine lærere. Og støtte dig, hvis den dårlige kultur fortsætter.
Du skal vide, at alle skoler skal have en antimobbestrategi. Efterskolen skal derfor have en plan for, hvordan de vil stoppe mobning. Det betyder, at de skal tage ansvar. Og at man kan klage, hvis man som elev oplever, at de ikke gør noget ved mobningen.
Det kan du læse mere om her
Jeg håber, at jeg med mit svar har støttet dig i at søge mere hjælp. Mobning er ikke noget, du skal stå alene med.
Jeg håber derfor, du får talt med nogen om din trivsel. Sådan at du kan få nogle gode måneder på efterskolen. Og forhåbentlig også en erfaring med, at det nytter at sige fra og handle, når du ikke behandles ordentligt.
Du er meget velkommen til at ringe 116111 eller skrive til os igen, hvis vi kan gøre mere for at hjælpe dig.
Jeg sender dig mange tanker og ønsker for, at du får det godt.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
