Kære pige på 14
Det er nogle store ting, du helt selv går og tumler med i dit liv. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig videre, så du kan få et overblik over, hvordan du kan få hjælp.
Jeg tager det meget alvorligt, når du skriver, at du ikke har lyst til at leve. Selvmordstankerne opstår ofte, når der er noget, der er så svært, at man ikke kan overskue det alene. Det skal der laves om på. Du er nødt til at tage et skridt, som kan virke som en stor forandring - men jeg lover, at det vil hjælpe. Du skal fortælle en voksen, som du stoler på, at du har selvmordstanker. Den samtale kan virke svær - men det kan du komme igennem. Det kan være det skridt, det gør, at du kan få det bedre.
Du skal tale med en voksen, fordi det du oplever, er for store problemer til, at man kan klare det selv. Også selvom du er rigtig sej. Lige nu er det sejeste, hvis du kan være ærlig omkring, at du har brug for hjælp. Jeg tror også, at det vil gøre dine chancer for at blive på efterskolen meget bedre, hvis du går med til at tale med de voksne om, hvad der er svært for dig. De voksne kan bedre forstå dig og hjælpe dig, jo mere du fortæller. Jeg ved godt, at det er svært at komme igang med at tale om det svære. Men jeg lover dig - det hjælper på de svære tanker at dele dem med andre.
Lige nu er du på efterskolen, og det lyder til, at du er glad for at være der. Det er rigtig godt, hvis du har det godt der. Jeg synes faktisk, at du er super sej, fordi du kan være på en efterskole. Her er man ofte meget social, og bruger energi på at lære andre at kende. Det kan være rigtig krævende. Jeg ved det ikke, men måske er det også lidt hårdt at være der sammen med alle de andre og være så meget på? Men du skriver, at gerne vil blive der, så det synes jeg, at du skal prøve at gå efter. Det lyder hårdt, at de siger på skolen, at du skal spise, ellers kan du ikke blive der. Det er nok noget, de siger for at hjælpe dig. Jeg håber, at der også er en sød voksen, der har prøvet at tale med dig om, hvorfor du ikke vil spise. Og om hvordan de kan hjælpe.
Du spørger, om du har en spiseforstyrrelse. Ja, jeg tror, at det du beskriver kunne være en spiseforstyrrelse. Samtidig vil jeg sige til dig, at mange mennesker får det svært med mad, når noget i deres liv er svært. Du er ikke mærkelig, fordi du reagerer på den her måde. Men du har brug for, at nogle voksner passer på dig og hjælper dig, så det ikke udvikler sig til en svær spiseforstyrrelse.
Du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen, så kan vi snakke om, hvem du kunne tale med. Og vi kunne tale om, hvad du skal sige. Du kan også overveje at vise det her brev og svaret til en voksen.
Jeg vil også give dig et link til et sted, hvor du kan læse om spiseforstyrrelser. Du kan selv se, om du vil bruge det. Der er ikke nogen forkert måde at få hjælp på - det vigtigste er, at du bliver ved med at fortælle om, det der er svært, så du kan få hjælp og få det bedre.
Du kan læse om, hvordan man får hjælp til spiseforstyrrelser her: https://www.lmsos.dk/
Kære pige - du skal have det godt, og jeg håber, at du vil søge hjælp ved en voksen i dit liv meget snart, så du hurtigt kan komme ud af de svære tanker.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
