Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

efterskole problem

kære børnetelefonen
Jeg er en pige på 13 år der rigtig gerne vil på efterskole. min mor og far ved det godt og vi har også talt om det.

Jeg er bare bekymret for om vi overhovedet har penge til det da vi er tre børn hjemme hos mig der alle sammen gerne vil på efterskole.

jeg har godt hørt om at man kan få sådan nogle tilskud og mine bedsteforældre har sagt at de vil betale noget hver måned.

Jeg er bare så sikker på at det er efterskole der er det rigtige for mig med det sammenhold man for og oplevelser og venner for livet.

Jeg er ikke et sekund i tvivl!

hvad skal jeg gøre?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil på efterskole. At du er bekymret for, om I har råd til det, viser at du har forståelse for, at det koster en del penge. Nu hvor I er tre børn, der gerne vil af sted.

Hvor er det nogle gode overvejelser, som du gør dig. Jeg kan godt høre, at det er vigtigt for dig at komme på efterskole.

Gennem dit brev oplever jeg en ung pige, der har nogle sunde og stærke værdier. Sammenhold, oplevelser og venner for livet.

Dine bedsteforældre har fortalt, at de gerne vil betale et beløb hver måned. Hvor er I heldige.

Som du også selv skriver, så er efterskole dyrt. I er tre børn, der alle ønsker at komme af sted. Desværre er det ikke alle forældre, der har råd til det.

Hvor er det sejt af dig, at du allerede har talt med dine forældre om dit brændende ønske – et efterskoleophold. Hvad mon dine forældre sagde til det?

Hvad mon dine forældre synes om det, at du og dine søskende ønsker at komme på efterskole?

Du skriver også til BørneTelefonen. Det må betyde, at du virkelig brænder for at komme på efterskole. Som du selv skriver ”Jeg er ikke et sekund i tvivl”.

Du kan fortælle dem, at du gerne vil tale med dem om noget, der er vigtigt for dig. At du ønsker at tale med dem, hvor I har tid til en god snak. Jeg tænker på, om du mon kunne spørge dine forældre direkte, om der er en chance for, at du kan komme på efterskole?

Det kan være, at du får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Men måske kan det hjælpe dig, at du få et klart svar og en forklaring fra dem? Måske kan dine forældre ikke give dig et sikkert svar.

Det er selvfølgelig slet ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Efterskole koster en del.

Måske kan du/I også forsøge at spare penge sammen og ønske dig tilskud til efterskoleophold, når du har fødselsdag og til jul. Få et fritidsjob eller på andre måder vise dine forældre, at du er klar til at gøre en indsats.

Hvis det bliver svært for dig at tale med dine forældre igen, om din mulighed for efterskole. Kan du også vise dem dit brev og vores svar. Så er snakken i gang.

Alle forældre får et tilskud (elevstøtte) til at betale for et efterskoleophold. Et tilskud, der beregnes ud fra husstandens indkomst to år før, man skal på efterskole. Tilskud beregnes også ud fra, hvor mange børn under 18 år, der i hjemmet. Man kan søge friplads, og stipendier til at komme på efterskole. Du og dine forældre kan måske tage et kig inde på www.efterskole.dk og blive klogere på, hvad det vil koste for jer.

Her kan I nemlig se hvilken skole, der passer til dig, hvad det koster pr. måned, og hvor meget man kan få i elevstøtte (hvis dine forældre taster deres i husstandens indkomster ind). I kan også læse mere om efterskolernes besøgsdag.

Jeg håber, at du får talt med dine forældre, så du kan finde mere ro i det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat