Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole er ikke noget for mig

Hej

Jeg er en pige på 16 år som lige nu går på efterskole, som jeg nu har gjordt siden august og jeg absolut hader.

Jeg bor på værelse med 4 andre piger hvor tre er udvekslingsstudenter. Min danske roomie er sød nok, men vi snakker aldrig rigtig sammen. Mine tre andre roomies (af hvad jeg har hørt selv og af vidner) snakker grimt om mig bag min ryg og holder mig udenfor på alle måder mulige.

Jeg har dog fået en masse dejlige venner og enddag en kæreste på efterskolen som jeg er meget glad for, men ikke engang venner og kæreste kan stoppe mig fra at ønske, at jeg ikke var på efterskole.

Jeg har haft depressive symptomer det sidste års tid efter jeg blev konstateret klinisk stresset i slutningen af 9(så slemt at jeg er ved at få gråt hår) og går lige nu til psykolog i weekenderne når jeg er hjemme. Planen var, at jeg skulle på udveksling i år til Spanien, men mine forældre turde ikke sende mig så langt væk pga hvor jeg står henne psykisk. Jeg troede at jeg bare havde hjemve, men nu har jeg haft det sådan her siden skolestart og ringer endda hjem tit grædende og ber dem om at få mig ud af skolen.

Jeg har også haft samtale med min mor, kontaktlærer og visevejleder om at jeg truede med at hoppe ud fra 3 etage af min efterskole, hvor så de allesammen blev enige om at det er bedst for mig at blive og få det bedste ud af mit år, men jeg er bange for at det her år kommer til at gøre mere ondt end godt for mig…De siger, at de nægter at tage mig ud af skolen og at jeg bare kan tage afsted næste år, men det er ulideligt at stå op om morgenen og vide at jeg ikke forstår noget i timerne og ville hellere være et andet sted…

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Jeg kan godt forstå, at du ikke ved hvad du skal stille op med din situation på efterskolen. Desværre blev du ikke rigtig hørt af dine forældre og din kontaktlærer - eller også har de haft deres gode grunde til, at beslutte som de gjorde.

Det lyder også som om, at du har været rigtig uheldig med dine værelseskammerater og jeres kemi. På den anden side lyder det som om, at du også har fået nogle af de gode oplevelser på en efterskole – andre gode venner og en kæreste. Måske kan det lade sig gøre for dig, at bruge så lidt tid med dine roomies som muligt og bruge din tid på dem som gerne vil dig.

Nogen gange når man begynder, at bruge sin energi på oplevelser og samvær som gør en glad, så forsvinder det dårlige lidt i baggrunden.

Jeg vil foreslå, at du taler med din kontaktlærer igen og spørger ind til hvad I kan stille op for, at det bliver et tåleligt ophold for dig resten af året. Eks. er der mulighed for, at flytte værelse, tale med værelsespigerne sammen med en voksen osv. 

Jeg tænker også, at du taler med din psykolog om det og I kan måske sammen tale om hvad der ville være godt for dig, hvad du kunne sige til din kontaktlærer, hvordan du kan tale med dine roomies om osv.

Måske skriver du dagbog og kan komme af med en masse af dine tanker her – hvis ikke, kan du prøve om det virker for dig. Her kan du også benytte dig af metoden hvor du skal holde fokus på de positive ting. Man skriver 3 gode ting som er sket i dag. Når ugen er omme kan du læse om ugens gode oplevelser.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat