Brev

Efterskole eller ej?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tak for et meget velskrevet brev. Du forklarer præcist hvad dit dilemma er, og jeg kan høre, at du allerede har tænkt en hel del over det. Vi hører ofte fra unge, der er startet på efterskole, og oplever en slags chok over intensiteten i det sociale liv, og alle de op- og nedture der kan følge med.

Jeg synes egentlig det lyder som om, at du har reflekteret over hvad det er, du savner - mere tid til bare at være dig selv. Er der mon noget du kan gøre for at skabe lidt plads til dig selv i dagligdagen på skolen, fx gåture, læsepauser eller andet? Det er muligvis også noget din kontaktlærer kan hjælpe dig med, hvis det fx kunne hjælpe at bo på et andet værelse, med en eller flere personer, du føler at du har det godt med.

Jeg tænker også at en lærer du føler dig tryg ved, kunne være rar at tage en snak med om hvordan det går. De har jo været der længe, og har måske snakket med andre, der har haft det ligesom dig. Det er nemlig lærernes ansvar, at du ikke går og er ked af det, så jeg håber de vil kunne hjælpe dig.

Mht. din mor kunne en mulighed være, at skrive et brev og forklare hende alvoren omkring din tvivl om efterskolen og hele din situation. Hvis det kunne hjælpe dig, kan du vise hende dette brev og mit svar, da du jo rigtig fint får forklaret hvordan du går og har det.

Jeg tænker på, om du mon har lagt mærke til, at der er andre på skolen, der har det ligesom dig, og fx også har brug for at komme væk fra det sociale? Det er helt almindeligt at have det sådan, og det kunne måske være rart, at tale med en anden elev om det hele?

Jeg synes det lyder som om, at der også er gode sider ved at gå på skolen? At du ikke føler dig alene, venneløs eller fuld af hjemve, lyder jo positivt. Det tager tid at falde til på en efterskole og finde nogle rutiner, og nogle mennesker man har det godt med, og måske undgå det, der stresser én. Når du er en pige der har brug for glæde, skal du måske simpelthen fokusere mere på det, der gør dig glad, og søge det lidt mere?

Om du skal stoppe eller ej, er noget du må finde ud af ved at mærke efter, og snakke med mennesker der kender dig, og kender til det at gå på efterskole. Måske ville det hjælpe dig at sætte en dato for, hvornår du tager beslutningen, og i mellemtiden prøve nogle ting af? Måske kunne du, inden juleferien fx, prøve at række lidt ud og få nogle mennesker i snak, og prøve om du kan finde plads til både at være social, og være mere privat?

Jeg synes du lyder som en klog og reflekteret pige, der har brug for tid og ro til at falde til på et sted med mange mennesker, og mange nye oplevelser. Og jeg håber mit svar kan give nogle ideer.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat