Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år

Tak for dit brev, hvori du fortæller, hvor meget du brænder for at ville på efterskole. Det kan jeg virkelig godt forstå du gerne vil. Et år på efterskole er ofte en spændende og lærerig oplevelse. Du skriver at alle dine venner og veninder skal afsted, og så er det jo klart at du også rigtig gerne vil afsted.

Du har talt med dine forældre om dit ønske. Jeg kan dog ikke helt læse i dit brev, om dine forældre har sagt nej. Du skriver, at I har talt om, at det er dyrt. Men har dine forældre mon sagt, at det er for dyrt?

Jeg spørger, fordi du skriver, at du har selv har undersøgt muligheden for at få støtte. Hvilket, må jeg lige sige, er så sejt gået. Du er virkelig handlekraftig. Jeg tænker dog på, om du måske kunne få dine forældre til at hjælpe dig med at undersøge, hvad et efterskoleophold vil koste for jeres familie. Til det skal man nemlig bruge en masse informationer om dine forældre. 

Jeg ved, at de forskellige efterskoler har forskellige priser, og forskellige muligheder for at søge støtte og tilskud. Så I kan kontakte den efterskole du gerne vil på og høre om jeres muligheder. Ville det være et godt sted at starte?

Jeg ved også, at man kan beregne hvor meget tilskud jeres familie kan få til et efterskoleophold. Det kan man gøre online. Måske det kan give dine forældre mulighed for at tage stilling til om, I kan få råd. 

Det er rigtig dyrt at skulle på efterskole, og det er ikke alle familier, der kan få det til at hænge sammen økonomisk. Hvis det er tilfældet i din familie, kan det være du kan finde på en ide til at gøre noget andet, som er anderledes for dit næste skoleår. 

Jeg ved ikke om du skal i 9. eller 10 klasse. Men måske kunne det give mening at tage det næste skoleår på en anden folkeskole?

Eller du kunne måske få mulighed for at starte til en ny fritidsinteresse efter skole, som ville give dig følelsen af, at der sker noget nyt og spændende i dit liv. Samtidig med, at du ville få mulighed for at møde nye venner, sådan som dem du kender, der skal på efterskole gør.

Jeg ved, at der i alle kommuner er noget, som hedder ungdomsskole. Her kan man lære at spille musik, lave et band, gå til keramik eller syning eller teater. Aktiviteter, som ofte er en stor del af efterskolelivet, og som man kan finde en masse fællesskab og sammenhold i.

Jeg ved godt, det ikke er det samme som at komme på efterskole. Jeg håber ikke du bliver irriteret over mit forslag. Det er blot tænkt, som noget der kunne give inspiration, hvis efterskole ikke bliver en mulighed for dig.

Jeg håber du kan bruge mine råd. Jeg kan virkelig godt forstå du rigtig gerne vil afsted. Og jeg håber så meget, at I kan finde en løsning, så du kan komme afsted – eller du på anden vis kan udvikle dig og få et rigtig godt næste skoleår.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat