Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Hvor er jeg ked af at høre, at de andre i klassen har fået dig til at føle dig ’forkert’.

Dét må være hårdt for dig at blive set som en person, der skiller sig ud og vejer noget forkert; alle de ubehagelige kommentarer og dømmende blikke må være så anstrengende for dig at leve med dag efter dag.

Det påvirker én på så mange måder, når man er udsat for mobning, som du er. Man kan med tiden komme til at føle sig ’forkert’ lige meget hvad, man gør. Også selvom man fornægter sig selv slik, bestemte madvarer og måske taber sig nogle kilo. Og selvom man kæmper imod og prøver at holde fast i sig selv, så smitter mobning af på hvordan, man tænker om sig selv. Det er smertefuldt at være udsat for mobning, og jeg forstår så godt din bekymring for at mobningen skal gentage sig på efterskolen.

Du beskriver så præcist og rammende, hvordan du allerede nu bekymrer dig for, om mobningen vil fortsætte i de nye omgivelser. Og om andre vil dømme dig, når du hygger dig med din kommende roomie og spiser noget slik? Frygten for andre personers dømmende kommentarer kommer til at fylde alt, når man har været udsat for mobning, som du har.

Derfor er det vigtigt, at din lærer tager ansvar for den mobning, der finder sted i din klasse og på skolen. Og gør noget. Har du mod på at tale med din lærer om situationen, og hvad der kan gøres? Måske kunne du holde et møde med læreren og din mor?

Din lærer skal vide, at din klasse og din skole har et stort problem. Jeg er ret sikker på, at andre i klassen end dig føler sig utrygge og nervøse for at blive skilt ud. Det er jo ikke underligt. Nogle børn kan måske lige frem komme til at ’gå med på’ at mobbe andre – for selv at føle sig som en del af fællesskabet.

Måske kan det være rart for dig at se disse videoer, der handler om mobning: Hvorfor opstår mobning?

Jeg har også lyst til at give dig en video, der kan give dig ideer til, hvordan du kan starte en samtale med din mor, din lærer og andre voksne. Du har brug for at tale med dem om den mobning, der foregår i klassen: https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Jeg bliver så glad, når jeg læser, at du glæder dig megameget til at starte på efterskolen. Du skal endda gå på en ridelinje. Det lyder rigtig sjovt og spændende

Jeg tror, at mange ting vil føles rart og som en hjælp for dig, når du starter på efterskolen. En efterskole fungerer nemlig på en anden måde end en folkeskole. Man bor som oftest sammen hele døgnet og er sammen på en anden måde. Ofte føles efterskolelærerne ’tættere på’. Det kan føles lettere at få hjælp og gode samtaler med en lærer, hvis man har brug for det.

Ens kammerater og lærere kommer til at kende hinanden på en tættere måde. På de fleste efterskoler vælger man selv fag eller en linje – du har jo fx valgt ridelinjen. Så vil der blive fokus på en fælles interesse. Det kan have stor betydning for, at I har noget at mødes om, så I kan have det sjovt sammen.

Jeg får indtryk af, at du er ret sej, og at du glæder dig til efterskolen. Jeg tænker, at det er godt, at du tør glæde dig. Jeg tænker, at det bliver rart for dig at komme til at lære nye personer at kende. Du er så heldig, at du har fået en plads på en efterskole med ridelinje! Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til alt det nye, der skal ske!

Jeg håber som sagt, at du bruger dit mod til at tale med din mor og lærerne på skolen om mobningen i din klasse. Måske kan du og din mor sammen se de videoer, jeg har sendt til dig? Og måske kan I derefter kontakte din lærer, så I sammen kan tale om, hvad der kan gøres. Det håber jeg.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat