Kære pige på 16
Hvor er det godt, du har skrevet dit brev. Jeg kan læse, du ikke har det nemt på din efterskole. Det kan være hårdt at gå med alene. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt på den ene eller anden måde.
Du skriver at du helst vil være alene. At du ikke har lyst til at være sammen med nogen om aften og i pauserne. breve fra andre efterskoleelever, der har det svært. skriver du, at du føler dig udenfor i fællesskabet. Jeg forestiller mig, at det er en svær situation at være i. På den ene side, vil du gerne være mere med i fællesskabet, mens du på den anden side ikke kan overskue at være sammen med nogen – måske fordi det er svært. Forstår jeg det mon rigtigt?
Nogle gange føles det rart at være alene. Man går måske et sted hen, hvor man kan være lidt for sig selv. Eller er optaget af noget, som man selv sidder og laver. Man kan også føle sig alene, selvom man ikke har valgt det. Så oplever de fleste, at følelsen af ensomheden kommer.
På BørneTelefonen taler vi med nogle, der føler, at de ikke rigtigt ’er med’. De bliver ikke valgt, spurgt, set eller hørt – og føler sig derfor næsten ’usynlige’ for andre mennesker – og ensomme. Når ensomheden rammer, er det bedst at tale med nogen om det og få hjælp. Ligesom du har gjort ved at skrive dit brev til BørneTelefonen. Det er modigt af dig.
Nogle børn og unge fortæller BørneTelefonen, at de oplever en dyb følelse af ’forkerthed’, der følges ad med det at ’være usynlig’ og ensom. Nogle kommer til at tro, at ’forkertheden’ har noget med dem selv at gøre – og det kan forstærke deres følelse af ensomhed. Vi har talt med nogle på BørneTelefonen, der fx ikke tør spørge, om nogen vil være sammen med dem – fordi de er bange for at blive set som ’forkerte’ og derfor blive afvist. På den måde forstærker følelsen af ensomhed nemt sig selv. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, du har det lidt på samme måde.
Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Man får ideer og inspiration af andre, og nogle gange har man også brug for lidt kritik. Man udvikler sig derfor bedst sammen med andre. Jeg tror, det er en meget menneskelig følelse af føle sig udenfor. Vi mennesker ønsker så dybt at være en del af fællesskabet, og det kan gøre så ondt, når vi ikke oplever at være det.
Det kan føles skræmmende at forsøge at komme ind i fællesskabet, hvis man oplever at stå i udkanten af det. Jeg tænker, du måske også har det sådan, når jeg læser dit brev. Du skriver blandt andet, at du føler alle dømmer dig. Når det bliver svært, kan man have lyst til at trække sig tilbage og bare være alene. Men ingen er ’bare en ensom type’ – selvom man godt kan komme til at tro det om sig selv eller andre. Det er vigtigt at få hjælp og blive støttet, så man kommer ind i fællesskabet med de andre igen.
Derfor tænker jeg på, om det kunne hjælpe dig, hvis du fik fortalt nogen om dine tanker og følelser. Det kunne fx være én af lærerne på skolen. Efterskolelærere har stor erfaring med at hjælpe sine elever med at trives på skolen. Er der en af lærerne, du tror kunne være god at tale med det om? Jeg tror, de ville kunne hjælpe dig.
Det kan også være, der er en anden elev, du har lyst til at fortælle dine følelser og tanker til. Det hjælper næsten altid at få talt om det, når noget er svært.
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.
Du skriver, at du føler din personlighed har ændret sig. Jeg tænker lidt over, hvad du mener med det. Er det sådan, at de følelser du har nu, er nye for dig? Måske oplever du, at din måde at være i et fællesskab på er helt anderledes end noget, du har oplevet før.
Det kan være svært, når man oplever, at ens person ændres. Det kan ske, hvis man har en oplevelse af, at der ikke er plads til én som man er. Det kan være en stor udfordring. Men nogle gange kan man også lære en masse af at være lidt “på udebane”. Selvom det er ubehageligt, når man står i det, kan svære oplevelser og perioder gøre, at man vokser rigtig meget som person. Hvad tænker du, når jeg skriver det?
Et efterskoleår er for mange unge både et svært og et fantastisk år. Der kan være store udfordringer med pludselig at skulle passe ind med en masse nye unge, man aldrig har mødt før. Ja, det er faktisk lidt et mirakel, at det overhovedet fungerer nogle gange. Vi hører fra rigtig mange efterskoleelever, der har det svært. Du kan læse nogle breve fra andre efterskoleelever, der har det svært. Vi har også en side om det at gå på efterskole generelt, som du kan kigge lidt på. Der er også nogle råd om, hvordan man kan komme lidt nemmere med i det sociale.
Er der nogle tidspunkter på din efterskole, hvor du ikke føler dig alene? Det kan fx være sammen med en speciel person eller i en konkret sammenhæng. Et efterskole er intenst – på godt og ondt. Jeg tænker på, om der mon er nogle lyspunkter i din efterskoleoplevelse. Det får selvfølgelig ikke dine problemer til at forsvinde, men det kan være rart at tænke på dem også.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Vi hører som sagt fra mange efterskoleelever, der har det svært, men jeg ved også, at mange af dem får det bedre henad vejen. Selvom det måske virker uoverskueligt lige nu, tror jeg også, at du kan få det bedre. Hvis du kan bruge dit mod til at få talt med nogen om dine følelser, tror jeg, du tager et stort skridt i din rigtige retning.
Tusind tak for dit brev. Det må have krævet meget af dig at dele dine tanker og følelser, når du føler dig alene. Det var modigt.
Kram og kærlig hilsen BørneTelefonen
