Kære pige på 15 år
Når man starter på efterskole har mange en forventning om, at det vil blive det bedste år af ens liv. Men det er langt fra alle, der synes, det er lige nemt med efterskolelivet. Det kan fx være hårdt at skulle være social hele tiden, at være væk hjemmefra, og man kan måske også føle sig lidt ensom. Derfor er du ikke den eneste, som har været i tvivl om, hvorvidt efterskolelivet er det rette valg.
Det er meget menneskeligt at få lyst til at tage hjem, når noget er svært. Det gør selvfølgelig ikke dit problem mindre. Men måske kan det hjælpe at vide, at du nok ikke er den eneste på din efterskole, som også har lyst til at tage hjem til sine vante rammer.
På BørneTelefonens hjemmeside kan du læse breve fra andre unge på efterskole med lignende tanker. Se her: Efterskole.
Nogle unge oplever, at det kan være lidt svært at få dybe venskaber – i hvert fald i begyndelsen. Når man ny et sted, kan det nemlig godt tage noget tid, før andre åbner sig op. Eller før man selv har lyst til at åbne sig op overfor andre. Mon det også er tilfældet hos dig?
Ud fra det du beskriver i dit brev, tænker jeg, at det måske ville hjælpe, hvis du deler nogle personlige ting om dig selv med dem, du hygger dig med, men som du endnu ikke synes er dine venner.
Har du mon nogle hobbyer eller interesser, som du ikke har fortalt om endnu? Eller måske har du nogle betydningsfulde mennesker i dit liv i derhjemme, som du kunne fortælle om? Det kan også være, at du ved at være ærlig overfor dem om din tvivl om efterskolen, kan møde en forståelse, som måske kan gøre dig mere tryg?
Så vil du måske også opleve, at dine venner også begynder at åbne sig op. Når man deler mere af sig selv, kan det hjælpe med at gøre venskabet endnu bedre. Samtidig kan det også være lettere at snakke sammen, hvis man en dag er trist og har brug for at snakke med nogen.
Måske er dit brev herind til mig det første skridt mod at snakke med nogen nær dig, om hvordan du har det for tiden. Du har allerede vist mig, at du er god til at fortælle, hvordan du har det. Det er en styrke, som du kan bruge, hvis du vælger at snakke med fx din familielærer, ven/veninde, din mor eller en anden person, som du er tryg ved.
Når man deler de svære tanker med andre, kan det føles rart, fordi man ikke skal gå med dem helt alene. Hvis du nu skulle pege på en person, som du kunne snakke med, hvem skulle det så være?
Jeg ved, at efterskolelærere hvert eneste år møder børn, der er kede af det, fordi de savner deres familie, føler sig udenfor eller noget helt tredje. Din kontaktlærer har derfor helt sikkert nogle gode råd, der kan hjælpe dig.
Du fortæller, at din mor bliver sur og skuffet, når du prøver at snakke med hende. Derfor kan jeg godt forstå, at du måske holder din tvivl lidt for dig selv.
Måske kunne din mor bedre lytte, hvis du skrev et brev til hende. Heri kunne du måske endda forklare, at du synes, det er svært, at hun reagerer med skuffelse og vrede. Og at hendes reaktion får dig til ikke at tale ærligt med hende. Mon ikke, hun så vil forstå, at du har brug for, at hun lytter mere?
Hvis du finder frem til, at du helst til afbryde opholdet, er det vigtigt for mig at sige, at du stadig har lært en masse. Det kan godt være, at det ikke var det, du forestillede dig, at du skulle lære, men du er blevet klogere på dig selv. Og det er meget værdigfuldt.
Du kan læse mere om efterskole på vores hjemmeside. Her har vi også samlet 5 gode råd, som jeg ved har hjulpet andre i lignende situationer: 5 gode råd om efterskole.
Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe. Hvis du har brug for flere råd eller en uddybende snak, er du også meget velkommen til at skrive eller ringe ind på 116111. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
