Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Droppe ud af Efterskolen?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Det er godt at du skriver ind til os.

Jeg kan udmærket godt forstå dit dilemma og dit spørgsmål. Når man føler, at man har en rigtig dårlig fornemmelse i maven, hver gang man skal afsted – er det så det værd?

Jeg kender rigtig mange, der har været på efterskole. Og de allerfleste fortæller, at det har været den fedeste tid, de har haft.

De første par måneder er rigtig spændende – men også hårde! Der sker en masse nye ting. Og der er mange nye mennesker, man skal lære at kende. Det må være en kæmpe udfordring, hvis man er tryghedsmenneske ligesom dig! Og så føles det måske også nemmere at holde sig til de trygge rammer derhjemme.

Du skriver at du tager hjem i weekenderne. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de andre også gør det? Så vidt som jeg har forstået ‘efterskole’, så sker meget af det sociale i weekenderne.

Når du derfor tager hjem i weekenden, hvor de andre er sociale, så går du lidt glip af essensen ved at være på efterskole. Kan du følge mig i det?

3 mdr er selvfølgelig lang tid, men jeg vil faktisk opfordre dig til at give det yderligere 3 måneder. Jeg har hørt fra mange, at det er de første 6 mdr., der er de sværeste at komme igennem.

Derudover bør du gøre dig selv den tjeneste at tage ”the full experience” og prøve at være på efterskolen i lidt længere tid uden at tage hjem.

Det bliver rigtig hårdt og grænseoverskridende. Men jeg tror, at du vil finde ud af, at det ikke er så farligt at bryde lidt ud af sin komfortzone.

Det skal lige siges, at du allerede har været mega sej. Og det er megasejt, at du overhovedet er startet på efterskole, når du er tryghedsmenneske!

Nu er det bare tid til at tage endnu et skridt, så du forhåbentlig falder godt på plads på efterskolen – og får en helt kanon oplevelse.

Hvis du har brug for at tale mere med os, er du også meget velkommen til at logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere, eller ringe til Børnetelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat