Kære pige på 16 år
Tak for din fortælling om et eventyr, der ikke føles så eventyrligt længere. Nogen gange når man har det så skønt med nye mennesker, kan man sige det er en slags ’forelskelsesfase’. Det kan virke som en lang rus, hvor alt det negative bliver lukket ude. Når man så efter noget tid ikke er i rusen længere, er det normalt at det faktisk kan ramme en rigtig hårdt.
Du skriver, at du har svært ved at finde dig selv. Og det er virkelig svært. Mange voksne mennesker har ikke fundet sig selv endnu. For de der søger, er det en livslang proces. Det er virkelig flot, at du allerede gør dig så store tanker om hvem du er. Det viser, du tænker over tingene. Og det skal du blive ved med. Om det er et nederlag at droppe ud, er kun dig selv, der kan afgøre. Det er din følelse af valget. Du kan godt vurdere, hvad der er bedst for dig. Men du må for alt i verden blive ved med at prøve at finde dig selv. Og jeg ved fra andre unge, at en efterskole faktisk kan være et rigtig godt sted at gøre det.
Det er en rigtig god idé at fortælle nogen, hvordan du har det. Det kan være et familiemedlem, en sød lærer eller måske en ven eller veninde fra efterskolen? Måske er der nogen, der faktisk har det på samme måde som dig. Tit når man deler følelser, kan de komme til at føles lidt lettere. Du kan også prøve at skrive alle de ting ned, som du godt kan lide at lave. De drømme du har. Tit kan det nemlig være i ens interesser, at man finder det som giver mening for en selv.
Til sidst vil jeg høre, om der er nogen konkrete ting forandret fra sidste år? Måske kan du prøve at gøre nogen af de ting igen, som gjorde sidste år så eventyrligt. Måske handler det også om, at tiden nærmer sig til at komme videre.Tage beslutninger om, hvad du vil videre i livet med. Jeg håber mit brev hjalp dig på vej til at finde magien igen.
Venlig hilsen BørneTelefonen