Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Der er sku lidt af vært her

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

 

Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver herind, når du kan mærke, at du er ved at miste modet på skolen og tilværelsen. Det viser, at du gerne vil gøre en indsats for at få lysten tilbage, i stedet for at give op.

Ud fra dit brev, lyder det til, at det er skolen der fylder rigtig meget. Du skriver du har svært ved lektierne og at møde til timerne. Du nævner også nogle problemer du har haft siden 4. Klasse, og jeg bliver sådan nysgerrig på hvad det omhandler?

Når du oplever, at du har haft svært ved at gå i skole i flere år, så tænker jeg, at det er helt naturligt at du ikke trives, og måske har mistet modet en del. Alle mennesker har brug for at opleve succeser, og føle de er gode til noget. Måske du oplever, at du ikke ved hvad du er god til?

Alle er gode til noget, også dig! At have svært ved skolen, kan bunde i mange ting. Hvis man har det svært derhjemme, eller ens hoved går og kæmper med en masse negative ting der fylder, så går det udover ens koncentrationsevne.

Det bekymrer mig, at du har prøvet på selvmord. Du beskriver også at psykologen ikke hjalp. Hvad mon du føler ikke fungerede med psykologen? Fortalte du lige ud, hvordan du har det med alting? Jo mere ærlig du tør være, når du taler med en anden person (fx psykolog, læge eller efterskolelærer), jo bedre kan de hjælpe dig.

Du skriver også, at du lyver for dine nærmeste, fordi du ikke vil være til besvær. På den ene side viser det, at du er både omsorgsfuld og betænksom, over for de mennesker du holder af. På den anden side viser det også, at du går med mange ting for dig selv. Er det noget du kan genkende?

Når du oplever, at du ingen livsglæde har, så forstår jeg godt, du tænker det bedste måske er at droppe ud og lave ingenting. Jeg kunne forestille mig, at det er det, der virker mest overskueligt lige nu?

Jeg tænker dog, at det bedste er, at du ikke går i stå. Du skal ud og opleve nogle ting der giver mening for dig. Man behøves nemlig ikke at være en bogorm, for at få sig en uddannelse eller et godt job i fremtiden.

Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvad det er du lige brænder for. Særlig når du ikke har så meget overskud. Men hvis du kigger indad og lader dig selv drømme, hvad mon du så allerhelst vil med dit liv, hvis du kunne vælge? Hvad interessere dig i dit liv? Selvom det måske er svært, så prøv at mærke efter hvad lige præcis DU drømmer om i fremtiden.

Det kunne være en tur med skoleskib eller noget helt andet, hvor du giver dig selv en pause fra det boglige.

Det er rigtig vigtigt, at du beder om hjælp fra de voksne omkring dig. For eksempel din kontaktlærer på efterskolen. Der er flere muligheder for hjælp, der måske kan gøre det nemmere for dig, at komme igennem efterskoleåret. Din skole har nemlig ansvar for din trivsel og din skolegang.

Måske du også skal prøve en anden psykolog hvis det er muligt? Nogle psykologer, klikker man bedre med end andre, og der kan være stor forskel på dem.

Hvis du ikke føler, dine forældre forstår, hvad du går igennem, så kan du prøve at sige til dem, at de kan ringe på Forældretelefonen på 35555557. Her kan de snakke anonymt med nogle rådgivere, som kan hjælpe dem med at hjælpe dig.

Jeg håber du kan bruge rådet og finder en måde at komme igennem din skolegang. Når du først har din afgangseksamen, så er der nemlig rigtig mange andre muligheder der åbner sig. Det kan du kigge lidt på i dit eget tempo her, og stille spørgsmål via chat eller opkald.

Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du har lyst. Du er også velkommen til at ringe til Børnetelefonen på tlf. 116 111.

 

De bedste tanker fra Børnetelefonen.

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat