Depression, forvirring og skyldfølelse

Kære pige på 16 år

Jeg synes ikke, at det lyder som om, at du har truffet den forkerte beslutning.
Du skriver blandt andet, at de grimme tanker dukker op i ferien og ikke på efterskolen. Det må betyde, at du i et vist omfang føler dig tryg og godt tilpas, når du er på efterskolen. Du skriver også, at du er glad for de venner, du har fået.

Dem er du adskilt fra, når du er hjemme på ferie.
Det kan føles meget stille og ensomt at komme hjem, når man er vant til at være en del af en større “familie” på efterskolen.
Det er i stilheden, at tankerne kan få frit spil, og så kan det være svært at styre dem.

Jeg synes ikke, at du skal tænke over, hvordan du måske har det, når efterskoleforløbet er slut. Der er jo lang tid til, og der kommer til at ske så meget med dig resten af dette skoleår, at alle dine nuværende tanker og følelser har rykket sig, når året er omme.

Hvis du stadig har tendens til at få de grimme tanker, når året er omme, så skal du selvfølgelig have hjælp.
Det ene udelukker nemlig ikke det andet – enten efterskole eller gymnasiet/psykologhjælp, selvom det egentlig var det, I aftalte.
Det ene kommer måske bare før det andet.

Hvis du har det skidt, så skal du selvfølgelig have hjælp. Og det skal du ikke have dårlig samvittighed over.
Du kan jo ikke selv gøre for, at du har det skidt. Det er ikke en situation, hvor du opfører dig urimeligt og beder om en masse unødvendigt – fx et par dyre sko. Forstår du, hvad jeg mener?

Du skriver, at du har det bedre nu end før. Det er rigtig godt at høre. Men af og til har du det stadig svært, og det er slet ikke mærkeligt.

Du har gået i en tilstand af at have det svært siden 6. klasse. Det er rigtig lang tid.
Når man kommer i bedring efter en svær tid, så er det ikke sådan, at det bare bliver godt fra den ene dag til den anden.
Det tager tid at ryste fortiden af sig. Men det kommer stille og roligt – og måske med nogle midlertidige tilbagefald. Det er ganske almindeligt.

Selvom det ikke er på efterskolen, at du har det skidt, så kan du overveje at tale med din kontaktlærer om det – eller en anden voksen på skolen. Måske kunne du få nogle af dine venner til at hjælpe dig med at få taget hul på snakken?

Du kunne fortælle, hvordan du har haft det de sidste år i folkeskolen, og at du er bange for, at det kommer tilbage, når du har ferie, og når året er omme. På den måde kunne I måske sammen forberede dig på, hvad du kan gøre, når du får det svært, når du er hjemme på ferie.

Jeg tænker også, at det vil være en god idé at tale med dine forældre om det, så de ved, at du kan få de tanker, når du er derhjemme.
På den måde kan alle de nære voksne i dit liv hjælpe dig med at finde ro og tryghed, når de grimme tanker melder sig. Hvad tænker du om det?

En efterskole er ikke en mirakelkur, men det er ofte det helt rigtige at gøre, når man er kørt fast, så man kan få rystet posen, hvis du forstår.
Og det lyder som om, at du er på vej i den rigtige retning, selvom du af og til tvivler.

Kunne det tænkes, at din tvivl skyldes, at du tænker lidt for meget på, at du ikke vil skuffe dine forældre i forhold til det økonomiske i at gå på efterskole?
Kunne det tænkes, at du tænker lidt for meget på, hvad der sker ude i fremtiden?

Mit råd er, at du prøver at nyde alt det gode, du har i nuet, og når du kan mærke, at tankerne presser sig på, så taler du med nogen om det.
Jeg tænker, at det ville være godt for dig at få talt med nogen, så du kan få tankerne ud af hovedet, hvor de forstyrrer dig og vokser sig store. Giver det mening?

Til slut vil jeg lige nævne: Du kan google din kommunes navn og ’anonym rådgivning for unge’. Så vil du finde nummeret på en rådgivning, der vil kunne oplyse dig om, hvordan din kommune kan hjælpe dig med psykologhjælp eller andre former for støtte. Det kan være, at du på et tidspunkt vil have gavn af dette. Hvis du ikke kan finde nummeret – kan du ringe til os på tlf. 116 111, så hjælper vi med at finde det.

Har du brug for at tale mere, så må du endeligt også ringe til os på 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen