Kære R.
Jeg tror de fleste, der læser dit brev bliver rørt over at læse, hvilken sorg og smerte, du har gennemlevet de sidste par år. Det gør jeg i hvert fald! Jeg bliver også fyldt med beundring over, hvilken utrolig stærk og eftertænksom pige, jeg fornemmer, du er. Du har kæmpet hårdt og længe, og du ønsker nu at leve et ’normalt’ liv. Det har du i den grad fortjent!
Du fortæller, at du gerne vil på efterskole. Det lyder som en super god ide. Har du mon talt med dine plejeforældre om muligheden for at komme på efterskole? Måske kan I sammen kigge på, hvilke skoler der kunne være noget for dig?
Du fortæller også, at du er alt for genert, og at du er bange for at møde nye mennesker. Jeg ved, at stort set alle, der starter på en efterskole, er meget nervøse i starten. Kan det mon hjælpe dig lidt at vide, at I har det til fælles? Måske kender du også nogen, der har været på efterskole, som ville kunne fortælle dig lidt om deres erfaringer og oplevelser med at starte på efterskole?
Det er helt forståeligt, at du kan være særlig nervøs og bange for at skulle møde nye mennesker. Du har været udsat for stor sorg efter at have mistet din mor og din søster, og du har derudover oplevet svigt og vold i din familie. Det er svære oplevelser, som kræver tid, ro og støtte at få bearbejdet - så du lidt efter lidt kan få genopbygget en tillid til andre mennesker. Kan det være en hjælp for dig at tænke, at det er en proces, som du er godt i gang med, og at det ikke bliver ved med at være lige svært?
Jeg håber, at du vil blive ved med at dele dine tanker med de mennesker, du har tillid til. Det er bare så sejt af dig, at du kunne finde modet og styrken til at få sagt til dine plejeforældre, at du ikke ville leve mere. Jeg tænker nemlig, at selvmordstankerne og selvskaden var et udtryk for, at det hele blev for meget for dig. Det er rigtig vigtigt at få delt sådanne følelser med nogen, så de kan passe på dig og hjælpe dig godt videre i livet.
Du skriver ikke, om du stadig går til psykolog? Når jeg hæfter mig ved dette, så er det fordi, du skriver, at det var rigtig godt for dig. Store forandringer i livet, som fx at skulle starte på en efterskole, kan ind imellem aktivere svære følelser fra tidligere oplevelser. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være en god ide at få kigget lidt nærmere på de følelser og oplevelser som gør, at du er bange for at møde nye mennesker. Ville du mon have lyst til at tale med din psykolog eller med dine plejeforældre om dette og om dine tanker om at skulle på efterskole?
På den måde kan glæden over at skulle starte på skole, måske også få lov til at fylde mere og mere. Måske vil du endda kunne få øje på alt det positive, som du helt sikkert vil kunne bidrage med i en elevgruppe? Her tænker jeg fx på din eftertænksomhed.
Jeg håber, du kan bruge mine tanker. Hvis du har lyst til at læse mere om de forskellige efterskoler, enten alene eller sammen med dine plejeforældre, så kan du gå ind på denne hjemmeside: www.efterskole.dk.
Du skal også vide, at du altid er velkommen til at ringe eller skrive direkte til os på BørneTelefonen på 116111.
