Brev

10. klasse på efterskole?

Hi 🙂

Jeg er en dreng der går i 9. klasse, og er i tvivl om hvad skal vi efter.

Jeg har ændret mig meget personligt det sidste år og har fået i tankerne at det kunne være fedt at tage på efterskole. Jeg sider fast i dagens normale rammer, og jeg vil gerne lidt væk. Det med at stå op derhjemme, gå i skole og komme hjem igen, er blevet lidt kedeligt.

Jeg har tænkt på at tage en 10. klasse på en efterskole men har nogle undringer omkring dette. Jeg har ikke noget problem fagligt, da jeg her i 9.klasse får gode karaktere (10 og 12-taller). Så vil lægge mere fokus på at have en fed oplevelse.

Men mit spørgsmål er om der på en efterskole kommer til at være stor forskel på 9 og 10 klasse og om hvordan det er at gå i 10. klasse på en efterskole. Jeg har som sagt ikke gået i 9. klasse på efterskole og er lidt bange for hvordan det kommer til at være. Hvis der er mange der kender hinanden på forhånd, kan det godt være svært at komme ind i fællesskabet eller er det bare mig?

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15-årige dreng

Tak for dit brev. Mange unge er nysgerrige omkring deres muligheder efter folkeskolen, og efterskole er for mange en rigtig positiv oplevelse. 

Det er meget fint, at du gør dig nogle tanker om hvad du vil efter sommerferien. At føle at man sidder fast i den daglige trummerum, er meget almindeligt. På efterskole kan man udover at møde nye mennesker, få mulighed for at fordybe sig i det, man brænder mest for - om det er musik, idræt, billedkunst, eller noget andet man ikke anede man brændte for. Med andre ord, er der mange muligheder for at opleve en masse nyt. Derfor tænker jeg, at et år på efterskole, kunne være en god idé for dig.

Det ville måske være en god start, hvis du fortalte dine forældre om dine tanker. De kan måske hjælpe dig med at lede efter skoler der ser spændende ud, og passer godt til dig. Hos UddannelsesGuiden har de også en vejledning, der kan svare på spørgsmål vedrørende dine uddannelsemuligheder: https://www.ug.dk/evejledning Ellers tænker jeg ikke at det er noget problem for dig, at kigge lidt rundt på nettet.

Man kan sagtens begynde i 10. klasse på efterskole uden at være udenfor fællesskabet. Du skal bare vælge et sted, hvor alle elever starter samtidig, og derfor er på lige fod fra begyndelsen. Samtidig lyder du dog som en dreng, der har mod på at prøve noget nyt, og møde nogle nye mennesker. Så måske ville det for netop dig, ikke være den store udfordring at falde til, selvom nogle måske kender hinanden i forvejen.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig fremad. Held og lykke med det hele.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat