Kære pige på 13 år.

Det fylder rigtig meget, at du tror du kan være årsagen til, at dit crush fra klassen, ikke har været i skole mange måneder. Hvor er det godt og stærkt af dig, at du kan spørge om råd når noget fylder hos dig!

Du er ikke den første, der har lavet en fakeprofil. Nogle laver falske profiler, fordi det kan føles spændende og sjovt at lade som om, at man er en anden. Men i alt det sjove kan man godt glemme, at den anden jo faktisk tror, at man er ægte.

Finder man ud af, at man er blevet snydt, kan det føles rigtig slemt. Man kan for eksempel blive meget flov, fordi man troede det var rigtigt. Særligt hvis mange andre også finder ud af, at det er sket.

Man troede måske netop, at det var et hemmeligt og privat rum, som nu slet ikke er privat mere.

Derfor skal man også passe på med at lave fakeprofiler. Men det lyder det også som om, at du godt ved allerede.

Når det er sagt, så er det faktisk ikke dig, der beder ham om at sende dickpics. Han starter selv med at skrive det til dig, på din fake profil. Og så gør du det helt rigtige. Nemlig at slette kontoen igen. Godt gået!

Når jeg læser om de gange, hvor hemmeligheder er blevet delt med hele klassen bliver jeg  lidt bekymret. Det virker til, at der er en usund kultur i din klasse, hvor mange måske går og har det lidt svært. Kan du genkende det?

Det ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg tænker bare, at det også må være utrygt, at hemmeligheder bliver delt og man kan risikerer at blive gjort til grin i din klasse? Det kan måske nærmere være en forklaring på, hvorfor han ikke er i skole.

Men den kultur er hverken din skyld eller dit ansvar.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke kan undgå at tænke på det, der er sket. Det lyder bestemt som en rigtig svær og rodet situation.

Derfor er det også rigtigt vigtigt, at du taler om det og får hjælp til dine tanker og den stemning du beskriver i klassen.

Du fortæller i dit brev, at din lærer også kender til det nu. Og jeg tænker, at det måske kan hjælpe dig, hvis du taler med din lærer alene, om det. Mon du har mod på det?

Du kan fortælle din lærer, at du ikke kan lade være med, at tænke på denne episode. Fortæl din lærer, at du frygter at det hele er sket på grund af dig og du har brug for at tale om det, der skete.

Vi har også lavet en side, hvor du kan finde nogle gode råd til at sige det højt. Den finder du her.

Jeg tænker faktisk, at der kan være mange årsager til, at han ikke er i skole. Det behøver slet ikke handler om dig eller noget i skolen.

Hvis der ligger flere ting bag hans fravær, må du stole på din lærer hvis han/hun fortæller dig, at denne episode ikke er årsagen. Din lærer har det der hedder tavshedspligt. Det betyder, at han/hun ikke må fortælle private ting om de andre elever til andre.

Så hvis din lærer fx siger “Nej der er sket noget andet som gør han ikke er i skole” så er det ikke fordi, din lærer ikke vil fortælle dig det. Men “bare” fordi han/hun ikke må.

Jeg tænker på om det er noget du også kan tale med dine forældre om derhjemme?

Du skriver det er 5 måneder siden, det hele skete. Det er virkelig længe, at du har gået og bekymret dig om du er årsagen til hans fravær. Derfor er det også vigtigt, at du får fortalt andre, hvor meget det fylder.

Selvom dine forældre ikke kan give dig svaret på, hvorfor han er fraværende ved jeg fra andre unge, at de har fortalt, at de føler de bliver lidt lettere i kroppen, når de har fortalt deres bekymringer højt.

Måske dine forældre også kan hjælpe dig med, at tale med din lærer hvis du har brug det. Det håber jeg, at du har mod på.

Til slut vil jeg sige, at du altid er velkommen til, at skrive herind igen. Og har du brug for, at tale med en voksen sidder vi klar på telefonen døgnet rundt på telefonnummer 116111.

De allerkærligste hilsner fra BørneTelefonen