Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skizofren.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev. Det lyder til at have været en meget voldsom nat for dig – og din mor. Men rigtig godt at høre, at du fik ro i natten efter. Har du mon siden da kunnet sove godt, eller har der været andre nætter, hvor du havde sådan en oplevelse?

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg desværre ikke kender til det andet brev, du har skrevet herind og dermed ikke kender til de problemer, du skriver, der er hjemme hos dig… Om de har noget med din oplevelse den nat at gøre, kan jeg derfor ikke rigtigt svare direkte på..

Men det kan sagtens være, at de problemer, du oplever derhjemme, hænger sammen med den oplevelse, du havde den nat. Nogle gange kan vores krop og sind reagere på nogle lidt specielle måder for at fortælle os, at de har fået nok eller er udsat for et højt pres. Tænker du dig selv som værende lidt presset i øjeblikket? Eller måske lidt forvirret eller ked af det?

Der er nogle som mener, at vores søvn og måden vi sover på kan være et udtryk for, hvordan vi har det. For eksempel kan man opleve at sove roligere og bedre, hvis man føler sig i overskud og har det godt generelt. Modsat kan man i perioder, hvor man måske er lidt stresset eller ked af det, opleve at det kan være svært at falde i søvn, man vågner måske lidt flere gange i løbet af natten eller drømmer nogle voldsommere eller uhyggelige drømme. Sådan behøver det ikke nødvendigvis være for dig, men det kan have en sammenhæng…

Jeg ved ikke, hvor meget du kender til skizofreni, men fordi du har sådan en oplevelse en enkelt nat, betyder det på ingen måde, at du er ved at blive skizofren eller på vej til at blive syg. Hvis du har haft flere nætter med de oplevelser, tænker jeg at det måske vil hjælpe dig videre at opsøge din læge og tale med ham om, hvordan du har det generelt, og beskrive hvordan du har oplevet det om natten.

Jeg kan godt forstå, at det sætter nogle tanker i gang hos dig at have sådan en nat. Og man kan også godt blive bange og bekymret for, om det nu er sådan, det skal til at være om natten, men jeg tror, at rigtig mange mennesker oplever nogle mareridt, der føles så virkelige og samtidig så uhyggelige, at man vil kunne huske dem i lang tid efter – også voksne mennesker.

Men selvom du kun har haft den ene oplevelse, er det stadigvæk en mulighed at opsøge din læge for en samtale.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne om, hvordan du har det – både om natten og om dagen!

Bedste hilsner fra

BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat