Brev

BPD

Hej Jeg er en pige på 15 år. Her i august begyndte jeg i gymnasiet.

Tror aldrig jeg har været så forvirret om hvem jeg er og hvordan jeg skal føle mig nu. Jeg har en vis form for tomhed i mig, jeg hader at være alene, mine humørsvinginger er slemme. Jeg kan ikke få noget til at fungerer.

Altså jeg har ikke en holdning. Og enten er alt sort eller også hvidt for mig 🙁 der er ikke en mellemting. Hvis du forstår ^^ – Jeg er meget selvstruktiv, hader mig selv- har cuttet, kan ikke lade vær, det får mig til at slippe for alle følelser, og deres tomhed.

Pga. mine mange ekstreme følelsesudbrud mistede jeg et ”venskab” for et par uger siden. Jeg handler meget impulsivt, og uden så meget som at tænke over konsekvenser, desværre. Jeg er heller ikke udholden 🙁 jeg har ingen anelse hvem jeg er.

Overhovedet til sagen: jeg har læst på nettet om borderline personlighedsforstyrrelse, og alle mine ”symptomer” passer godt til det. Lider jeg er det? Jeg har altid haft det sådan her, desværre… i hvertfald siden jeg var 10 år.

hvordan får jeg hjælp? jeg kommer fra et andet land end Danmark, og min mor er enlig, så ved ikke hvad jeg gør Gymnasiet har f*cket mig up! Hjælp! hvad gør jeg?

Hilsen h

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære H!

Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svære i øjeblikket. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg kan forstå, at du oplever en forvirring omkring, hvem du er, og hvordan du skal føle dig. At der kan opstå en tomhed, som gør at du ikke har lyst til at være alene. Du skriver, at humørsvingningerne kan være slemme, og at det kan være svært at få tingene til at fungere. Du nævner, at du har svært ved at have en holdning til ting. Jeg kan læse, at du for at slippe for følelserne og tomheden, kan være selvdestruktiv og cutte. Jeg tænker på, hvor længe det har stået på, og hvem der mon ved det?

Jeg kan godt forstå, at det du oplever, ikke er rart.  Du beskriver det rigtig flot, og jeg synes det virker som om, at du er god til at mærke, hvordan du har det – også selv om det du mærker, ikke er særlig rart lige nu. Det gør det nemmere at få hjælp, når du kan beskrive dine følelser så godt. Det er også rigtig godt, at du beder om hjælp ved at skrive til BørneTelefonen!

Jeg kan læse i dit brev, at det er vigtigt for dig at vide, hvem du er, og hvad du mener. Det er også vigtigt for dig, at du har et stabilt humør, og har en oplevelse af, at du kan få tingene til at fungere. Jeg kan godt forstå, at det er vigtigt for dig.

Jeg tror, at der er mange piger på 15 år (og også ældre og yngre – for nogle starter det, når de er omkring 10 år, som du oplevede, at det gjorde), der har det på samme måde som dig. Du er i puberteten, og det kan for mange opleves som nogle forvirrende år, hvor man har mange humørsvingninger. Det er i de år, man finder ud af, hvem man er og hvad man står for.

Mange prøver sig frem for at finde ud af, hvem de er, eller hvem de gerne vil være. Nogle farver måske hår hele tiden, andre skifter tøjstil konstant, og så er der dem, som kan komme til at føle en form for forvirring og tomhed.

I overgangen fra barn til voksen, hvor du er nu, sker der en stor udvikling med både kroppen og hjernen. Det er ligesom en sommerfuglelarve, som bliver udklækket. Den efterlader puppen bag sig, og bliver til en smuk sommerfugl, der selv kan flyve. På samme måde er du nu ved at udvikle dine smukke sommerfuglevinger (den du er), som du skal flyve ud i verden med.

Det kan måske opleves som både tomhed og forvirring, at skulle finde ud af hvem man er, og hvilke holdninger man har. Det kan være en rigtig svær periode for mange, og du er helt sikkert ikke den eneste, der oplever det sådan. Jeg tænker, at det er ok, at du oplever tingene sort/hvidt, som du skriver, for du er ved at prøve dig frem for at finde ud af, hvem du er, og hvad du står for. Det er lidt ligesom et eksperiment – gad vide, hvad der virker for mig? Hvordan tror du, det vil være at tænke om det på denne måde?

Du spørger, om du kan lide af sygdommen borderline, da du har læst om den på nettet og synes, at ’symptomerne’ passer på, hvordan du har det lige nu. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil finde ud af, hvordan du kan få det bedre, og at du derfor bliver nysgerrig på, om den måde du har det på, mon skyldes en sygdom. Jeg tænker, at du har brug for hjælp til at få snakket om nogle af de ting, du går og tænker på og også trangen til at cutte, men ud fra dit brev og din meget fine beskrivelse af dig selv, tænker jeg ikke, at du lider af sygdommen borderline.

Du skriver, at din mor er enlig, og at I har en anden baggrund end dansk, samt at du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal få hjælp. Jeg må lige rose dig endnu engang for at skrive til BørneTelefonen. Det er det første skridt, du har taget for at få hjælp. Det er så godt gået!

Dernæst vil jeg spørge dig, om der mon er en voksen, som du kunne have lyst til at tale med om dine tanker? Det kunne være din mor eller en anden i din familie, som du har det godt med, eller måske en venindes mor.

Det kan også være, at du har en sød veninde, som du kan tale med. Måske kan hun genkende nogle af de samme ting, som du går og tænker på. Du er som sagt slet ikke den eneste unge pige, der oplever at have det på den måde, du fortæller om. Måske kunne det hjælpe at dele tankerne med hinanden? Hvis du har mod på det, kunne du også vise den voksne eller din veninde det brev du har skrevet, og mit svar til dig. Det kunne måske gøre det nemmere at få startet snakken.

Du er også meget velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116111, eller at skrive på chatten. Så kunne du tale mere med en rådgiver om de ting, der er svære lige nu. Jeg vil også lige give dig nummeret til LMS, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, tlf 70 11 18 18. Du kan også kigge på deres hjemmeside: www.selvskade.dk. Der er god mulighed for at få hjælp omkring cutting.

Du skriver, at du for nylig har mistet et ’venskab’, da du kan gøre impulsive ting og glemmer at tænke over de konsekvenser, det kan få. Jeg hører, at du måske fortryder, at du har gjort det forbi med din ven/veninde, og måske gerne vil have ham/hende tilbage igen..? Vi kommer alle til at gøre ting, vi fortryder. I sådanne situationer tænker jeg, at det er helt ok at gå tilbage til personen og være helt ærlig og sige, at man har fortrudt det, man har sagt eller gjort, og spørge om man kan glemme det og være venner igen. Kunne du have lyst til at gøre det? Din ven/veninde er sikkert også ked af at have mistet dig.

Til sidst i dit brev skriver du, at gymnasiet har f*cket dig op. På hvilken måde, har det mon f*cket dig op? Er det svært at starte på en ny skole og få nye venner, eller handler det om noget helt andet? Hvis du har lyst til at snakke mere om det, der er svært i gymnasiet, håber jeg meget, at du vil ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen. Vi vil meget gerne hjælpe dig.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat