Kære 12-årige pige,
Mange tak for dit brev. Det lyder som om at du har det rigtig svært lige nu. Det er meget vigtigt at man får talt med andre, når man har det sådan, og derfor er det så godt at du skrev til os. Godt gået!
Selvom du nu har fået en diagnose, vil jeg gerne sige til dig, at det ikke betyder at du kun er en pige med autisme. Du er nemlig meget andet, og du kan blive meget andet. Det betyder ikke, at du ikke kan være en sød ven, en god elev og en glad pige, der godt kan forstå verden. Autisme er noget der kan beskrive hvad du har svært ved. Og som gør at voksne (lærere, læger osv.) ved hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt.
Jeg synes det lyder godt at du har nogle venner, som fortæller dig at det nok skal gå. Jeg er rigtig ked af at høre, at du ikke synes de forstår dig. Men måske kunne du fortælle en af dem lidt mere om det? Hvis du forklarer hvad du tænker og føler omkring det hele, så kan din ven måske bedre støtte dig, og trøste dig hvis du bliver ked af det.
Det må være rigtig hårdt at føle, at de ting der er svære for dig, er lette for andre. Men jeg vil samtidig sige, at alle har ting de synes er svære, og ting de er gode til. Mon du har noget du rigtig godt kan lide, noget du gerne vil lære mere om, eller måske allerede er rigtig god til? Nogle tegner, andre skriver, spiller spil eller musik, laver mad, strikker osv. osv. Det kan du måske finde noget ro og glæde ved, og dele med andre.
Jeg tænker at det er rigtig vigtigt, at du har nogle søde voksne at tale med. Derfor vil jeg råde dig til at starte med at tale med dine forældre, og fortælle hvordan du har det. Ligesom du har beskrevet det i dit brev. Måske kunne du vise dine forældre hvad du har skrevet, og mit svar hvis du vil?
Det kan også hjælpe at tale med en lærer man godt kan lide, en vejleder på skolen, eller en skolepsykolog. Derfor kunne du også gå til en lærer på din skole. Måske kunne du spørge dine forældre om de kunne ringe til skolen og bede om en samtale. Så kunne I måske sammen finde den løsning, der passer bedst til dig.
Jeg synes dit brev er rigtig flot og vigtigt. Det er modigt af dig, at du rækker ud og viser andre at du har det svært. Det der er hårdt, skal man ikke klare helt alene. Derfor håber jeg at du kan bruge noget af dit mod, til at få talt med dine forældre og venner.
Mange kærlige hilsner,
BørneTelefonen