Angst og efterskole

Kære pige på 15 år

Hvor er det godt, at du skriver til os! Jeg kan se, at du har det svært på din efterskole og faktisk gerne bare vil stoppe. Det er ikke en rar følelse at føle man sidder fast et sted, som man bare gerne vil væk fra. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg vil gerne give dig et par råd med på vejen.

Du skriver, at det eneste du har brug for er at være hjemme og få dit pusterum. Det er rigtig flot, at du er i stand til at mærke, hvad det er du har brug for. Sommetider når man har det svært, kan det være svært at sætte fingeren på, hvad der er galt og så kommer man til at synes, at det hele er noget møg. Giver det mon mening for dig?

Men du skriver så fint, at du har brug for dit pusterum og for at være alene og det er ikke en mulighed på efterskolen. Du skriver, at du har talt med blandt andet din kontaktlærer om det. Jeg spekulerer i, hvad han/hun har sagt? Måske kunne det arrangeres, at du fik et værelse for dig selv, så du kunne få lidt ro, når du havde brug for det?

Du fortæller, at du troede, at efterskolen ville være ligesom julemærkehjem, men at det slet ikke er det samme. Hvordan fik du dit pusterum på julemærkehjemmet? Jeg spørger fordi, det måske er muligt sammen med din kontaktlærer, at efterskolen bliver næsten ligesom julemærkehjemmet for dig. Hvis nu I kunne få indrettet det sådan, at du på efterskolen følte du havde det ligeså godt som på julemærkehjemmet, kan det være, at du kunne give skolen en chance til? Er det måske en mulighed for dig?

Når det så er sagt, så virker det for mig som om, at du kender dig selv rigtig godt og ved, hvad du har brug for. Det er ikke alle mennesker, der er lige gode til at mærke efter den slags. Ikke en gang voksne. Det er ret flot!

Derfor tænker jeg heller ikke, at der er nogen grund til, at du skal have det rigtig dårligt, hvis det er en realistisk løsning, at du skifter til en 10. klasse i nærheden af, hvor du bor. Nu ved jeg jo ikke, hvad din skole, kontaktlærer, psykolog og mor har sagt til et skoleskifte. Men hvis du tænker, at du er på vej ned i en dyb depression, hvor det igen vil tage dig op til et år at komme ovenpå igen, så tænker jeg ikke, at det er det værd, at give det en chance mere.

Hvis alle dem du har snakket med bare beder dig om at give det en chance til, så tænker jeg, at det vil være en god idé at snakke med dem en gang til. Sommetider skal voksne have tingene at vide flere gange før de forstår alvoren af det. Din angst og din frygt for en depression skal også tages alvorligt. Du kan måske fortælle dem ligeså fint, som du har gjort i dit brev, at du har brug for at få din angst under kontrol og det ikke lykkes for dig på skolen.

Jeg kan godt forstå, hvis det er en svær samtale at starte. Mange unge synes, at det er nemmere at skrive et brev, som de giver dem de vil snakke med. Du kan også bruge det brev, du har skrevet til os og mit svar til dig. Hvis du vil skrive et nyt brev til en af dem, kan du bruge vores guide til at skrive et vigtigt brev her. Er det måske en mulighed for dig?

Du har været virkelig god til at fortælle os om din situation. Jeg håber, at du får snakket med nogle af de voksne omkring dig igen, så I sammen kan finde en løsning og du kan få det bedre.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen eller ringe til os på 116111.

De bedste tanker og ønsker

BørneTelefonen