Brev

ADHD

Hej

Jeg en 15-årig pige der har ADHD.
Jeg på medicin, og jeg har prøvet en masse forskellige, men intet virker helt til at virke.

Selfølgelig er der virkelig mange ting der går mig på og irriter mig grundet diagnosen.
Men det jeg syntes der sværest, er at ens venner altid skal joke med det. Hører alt for tit hvor stort et dampbarn jeg er, og er endda blevet råbt i hovedet “*mit navn* du et fucking dampbarn hold nu mund” i et modul, fordi jeg snakkede for meget.

Folk bliver også altid overrasket når jeg siger hvor høj dosis i medicin jeg tager, da de ikke syntes det virker.
Og nogen gange bliver man inv og nogen gange ikke, fordi de ikke lige magter en den dag.
Men det der gøre det endnu sværere er de tidspunkter eller dage, hvor jeg har intet energi og nærmest ikke siger et ord, og folk så begynder at “brokke” sig og spørge hvordan den normale mig er henne og sige hvor kedelig jeg er. Men når jeg hyper snakker de allesammen om hvor stressende jeg kan være bag min ryg.

Det så svært at finde oprigtige venner, og jeg føler altid jeg skal kunne tilbyde noget der gavner dem, fx. at giv mad, alkohol osv., så de vil inv mig næste gang.
Det fucker så meget med mit selvværd.
Jeg hader også at når folk der udemærket godt ved hvor stort et temperament jeg kan få, med vilje pisser mig af, fordi det sjovt at se mig sur.

Jeg forventer egenlig ikke et svar til det her, tror bare jeg lige havde brug for at komme ud med det.

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år.

Allerførst vil jeg fortælle dig, at jeg synes du er mega sej fordi du skriver herind. Det kan være svært at fortælle andre hvordan man har det, men du gør det så flot på den måde du beskriver dine tanker og følelser. Du rækker ud efter hjælp og det viser at du er modig og en stærk pige. Du kæmper til dagligt med din ADHD, og derudover har du det svært i skolen. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dig.

Jeg fornemmer at det sværeste for dig er, at du bliver drillet i skolen. Har du fortalt nogen om hvordan du har det? Dine forældre, din lære eller en anden voksen som du er tryg ved? Det er hårdt at gå med sine tanker for sig selv, og når man snakker om sine problemer, får man det som regel meget bedre. Måske du kan tænke på om der er en voksen du kan tale med?

Jeg ved ikke om du ved det, men din skole skal faktisk have en antimobbestrategi. Det vil sige, at din skole skal have en plan for, hvad de gør for at undgå mobning. Jeg kan ikke se ud fra dit brev, hvordan du har det med at fortælle andre mennesker om dine problemer, men mange unge mennesker synes det kan være svært. Jeg sender et link til dig, hvor du kan se en Youtube video, hvor de fortæller om gode ideer til, hvordan man starter en svær samtale med en voksen: https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Du skriver at der er mange ting der irriterer dig, og går dig på, på grund af din diagnose. For at være en glad pige, skal man også have det godt indeni. Du fortæller ikke særlig meget om, hvordan du har det med din diagnose. Måske fylder det meget, måske fylder det ikke så meget. Men måske kan det også være svært for dig i skolen, fordi de andre ikke forstår hvordan du har det indeni på grund af din diagnose?

Jeg giver dig et link til Psykiatrifonden, hvor der findes gode rådgivere, der ved noget om at være ramt af ADHD. En rådgiver på Psykiatrifonden vil også kunne fortælle dig om foreninger, der handler om ADHD; her kan man tale med andre unge, der har samme udfordringer. Du kan måske også få tips om, hvordan det er at være ung og leve med ADHD, og hvordan man lærer at acceptere sin diagnose og have det godt med sig selv. Måske du vil kigge på linket til Psykiatrifonden – og hvis ikke så lad det bare ligge. Det skal nemlig give mening for dig.

Du er en klog pige, fordi du ved hvad en oprigtig ven er. Du har ret i, at det slet ikke er rart, når man bliver udnyttet til at skulle “tilbyde noget der gavner” (som du beskriver så fint), for at blive inviteret. Men jeg kan godt forstå at det kan være svært at sige nej, fordi det er rart at blive inviteret. Husk at de bedste venner, er dem som accepterer en som man er.

Til sidst i dit brev, skriver du at, du du havde brug for at komme ud med det. Det er så flot, at du har taget springet og skrevet til os. Jeg håber at, det har hjulpet dig, at få sat ord på dine tanker. Jeg håber også at du kunne bruge mine råd. Du er altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for det. Hvis du har mod til det og har lysten, så er du også velkommen til at ringe til os på tlf: 116111 og få en snak.

Knus og Kram BørneTelefonen

Tror jeg har angst og vil gerne have en diagnose,

Angst og efterskole

Flere breve om Diagnoser

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

læs mere her