Brev

bpd?

jeg har længe gået og mistænkt at jeg har bpd (borderline) og det fylder rigtig meget hos mig.

jeg har lavet MEGET research og jeg ved at der er 9kriterier og at man skal møde 5 af dem for at have bpd, jeg har også taget en masse online test (jeg ved godt de ikke er præcise eller tæller men det er et skridt mod hjælp) jeg synes selv jeg møder alle kriterierne og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

mine symptomer:

føler mig meget tom/numb eller som om jeg mangler noget

meget følelsesmæssig ustabil, går fra at være glad til sur, glad til ked af det osv på meget kort tid og vare i nogle timer til dage.

KONSTANT frygt for at blive efterladt, og når jeg mener konstant mener jeg konstant! jeg vil gøre alt for at andre ik skal forlade mig

ved ikke rigtigt helt hvem jeg er og det har jeg aldrig rigtig vidste

har det med at overspise eller sulte mig selv.

ustyrlige vrede udbryd, hvor jeg siger så mange ting som jeg ikke mener og jeg kna virkelig ikke gøre for det, det eneste jeg tænker er bare at jeg SKAL såre personen så de ikke kan såre mig (ret sikker på jeg laver det der “splitting”)

meget angst og lavt selvværd.

hvis folk snakker til mig med en forkert tone eller svare forkert går jeg totalt i overtænkningsmode og tror de hader mig.

så har jeg tit en yndlingsperson og hele mit humør kan afhænge af dem (ik altid tho)

og så sexualisere jeg mig selv hele fkn tiden.

jeg ved godt at noget af det kan handle om at jeg er teenager, men jeg føler ikke at det er normalt, jeg føler mine vredesudbryd er alt for voldsomme til at være normalt teenage surhed.
jeg har læst at det kommer fra barndomstrauma eller mangel på sikker “attachment” (ved ikke hvad det hedder på dansk) og det havde jeg, min far var narkoman og alkoholiker og har derfor ik været en del af mit liv siden jeg var 1 år og min mor var meget ung.

jeg bor heldigvis i en familie hvor man snakker åbent om angst, autisme, adhd osv fordi vi ser det som helt normalt, jeg skal også snart gå til psykolog pga mine problemer men min mor tror kun at det er pga mine “daddy isuess” men jeg tror det er mere end det.

hvad skal jeg gøre ?

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev. Jeg synes, du virker til at være en pige, der kender dig selv og dine udfordringer ret godt. Du er god til at sætte ord på dine tanker og følelser. Og du er god til at mærke efter, hvordan du går rundt og har det. Og så har du modet til at handle på det – undersøge det og række ud efter hjælp. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig med nogle idéer.

Du skriver i dit brev, at du har undersøgt borderline diagnosen og at du selv synes, du opfylder kriterierne for at få en borderline diagnose. Du skriver, at selvom dine symptomer også kan være en del af det at være teenager, føler du alligevel, at dine symptomer er udover det, som andre teenagere oplever.

Som du selv kommer ind på, er online test ikke præcise og kan derfor ikke fortælle noget om, om du har en diagnose eller ej. Det er nemlig ikke nok, at man kan genkende sig selv i symptomerne, men det er også vigtigt, i hvor høj grad symptomerne påvirker i hverdagen og hvor tit, symptomerne viser sig. Ligesom ved alle andre diagnoser, er det et samlet indtryk der afgør, om der er en diagnose. Den eneste, der kan stille en diagnose er en læge eller en psykiater, som lægen kan henvise til.

Derfor vil jeg anbefale dig at bestille en tid hos din læge og fortælle om de symptomer, du oplever. Og måske kunne du spørge din mor, om hun vil tage med dig til lægen? Lægens nummer finder du på dit gule sygesikringskort.

For uanset om lægen når frem til, at du har en diagnose eller ej, er der nemlig muligheder for hjælp til mange af de symptomer, du beskriver. Hjælp, der kan gøre hverdagen nemmere for dig.

Det lyder også rigtig godt, at du snart starter til psykolog. Psykologen kan nemlig også give dig nogle værktøjer i forhold til de ting, du skriver om i brevet. Værktøjer, der måske kan mindske nogle af dine symptomer – eller med tiden måske få dem til at forsvinde helt.

Samtidig synes jeg også, du skal fortsætte med at bruge de voksne, der er omkring dig. Det er rart at læse om, at I snakker åbent derhjemme – det må I endelig fortsætte med. Og måske kunne du også finde en sød voksen i skolen, du kunne snakke med om de ting, der fylder hos dig i øjeblikket?

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Jeg tror på, at dit gode kendskab til dig selv og din gode evne til at sætte ord på dine tanker og følelser, vil gøre det nemt for dem, der skal hjælpe dig til at få det bedre.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Adhd?

Social angst?

Flere breve om Diagnoser

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

læs mere her