Jeg kan ikke overskue skolen
Hej Brevkasse.
Jeg er en 18-årig pige som lige nu går i 3g på hhx.
Jeg har i det seneste år haft det rigtigt svært ved skolen- både socialt, men især fagligt.
Tidligere gik jeg meget op i skolen og jeg ville beskrive mig som en over middel genert og pligtopfyldende pige, jeg havde ingen venner, men gik op i skolen og lavede altid mine lektier til tiden.
Lige før Corona startede, begyndte det hele at gå ned ad bakke. For første gang afleverede jeg ikke mine opgaver og jeg fik en del fravær. Jeg kunne ikke længere overskue skolen og jeg havde mistet alt min indre motivation. Dette er fortsat blevet værre under hele Corona forløbet og jeg føler nu, at jeg er nået kogepunktet.
Jeg kan slet ikke overskue noget længere- specielt ikke skolen. Jeg føler det konstante pres er ved at gøre mig sindssyg.
Jeg kan ikke overholde nogle deadlines, og afleverer hverken opgaver- eller prøver. Jeg ved ikke hvad der er sket, for jeg vil virkelig gerne blive bedre- jeg kan bare ikke. Det er som om jeg fysisk ikke kan lave mine opgaver, jeg fryser bare og stirrer på min computer flere timer i træk.
Lige nu skulle jeg sidde og skrive min endelige eksamensopgave (SOP), som har deadline i morgen. Vi har skulle skrive på den de sidste to uger. Det har været et sandt mareridt. Jeg har endnu ikke skrevet et ord, og jeg aner ikke hvad der går af mig! Jeg føler mig som en kæmpe idiot for ikke at have lavet noget på denne vigtige opgave.
Mine lærer og forældre fortæller mig at jeg er en super dygtig elev, og at det hele bare er i mit hoved. De siger jeg bare skal skrive alt hvad der kommer ud af min hjerne og jeg ikke skal være så selvkritisk. De forstår ikke hvorfor jeg gør som jeg gør, er godt klar over jeg ødelægger det for mig selv, men jeg kan bare ikke skrive.
Jeg har i de seneste to uger ikke lavet andet end at sidde foran computeren. Jeg har ikke forladt huset, jeg føler ikke jeg kan tillade mig at lave andet end opgaven, da jeg er så bagud.
Jeg ved ikke hvorfor og hvad der går af mig, men under SOP er jeg hver aften begyndt at skære i mig selv til jeg bløder. Jeg er også begyndt at tvinge mig selv til kaste op i toilettet. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det- jeg har aldrig gjort noget lignede før, men i de seneste uger har jeg fået en kæmpe trang til det.
Ved godt jeg bør gøre noget anderledes, ved bare ikke hvad og kan ikke overskue noget. Mit skriftlige fravær er så højt på nuværende tidspunkt, at jeg ikke må komme til eksamen. Jeg har ikke længere lyst til at vågne op om morgenen og tanken om skole får mig til at græde.
Jeg føler at jeg graver mig dybere og dybere ned i et hul, som jeg bare ikke kan komme op af. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har tidligere snakket med studievejleder og skolepsykolog om min manglende motivation, men jeg føler ikke det hjalp overhovedet.
Hvad sker der med mig? Er jeg stresset, deprimeret eller noget helt andet? Måske er jeg bare doven, og skal komme over min selvmedlidenhed. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og hvordan jeg kan finde min motivation til skolen og lysten til det hele igen.
Som det ser ud lige nu, vil jeg ikke kunne få min hue på til sommer.
Undskyld at mit brev er langt og ret rodet. Jeg har svært ved at sætte ord på det hele.
Hilsen en gymnasiepige
