Kære pige på 11 år
Du kan tro, vi gerne vil prøve at hjælpe dig.
Jeg kan sagtens forstå, du er ked af det lige nu. Ud fra det du skriver, lyder det som om, at det er svært både hjemme og i skolen.
Du skal vide, at jeg har snakket med mange børn og unge, som slet ikke bryder sig om at blive testet for corona. Jeg kender også mange voksne, som heller ikke bryder sig om det.
Det fortæller jeg dig, fordi det godt kan være rart at vide, at du ikke er alene om at have det svært med coronatest.
Jeg kan godt forstå, du bliver rigtig ked af det, når dine forældre bliver sure over, at du ikke tog testen den dag. Når vi er bange og kede af det, har vi brug for andres forståelse.
Egentlig skal dine forældre sørge for, at du har det godt og er tryg. Det er deres vigtigste opgave. Det lyder som om, at det er svært for dem lige nu – og det skal de helst have hjælp til at ændre på. Det er nemlig slet ikke okay, at de bliver så sure på dig over en test eller taler om dig på en måde, som gør dig ked af det.
Du skriver også, at du har overvejet at begå selvmord – og at du faktisk ikke helt ved hvorfor. Selvmordstanker har det med at komme, når det gør ondt indeni. Selvmordstanker kan komme, fordi vi kan have brug for bare at slippe væk.
Det kan være rigtig svært at have selvmordstanker, og jeg ved, at det er vigtigt, vi deler dem med andre – selvom det måske kan føles grænseoverskridende.
Hvis du ikke har delt selvmordstankerne med nogen, så vil jeg spørge dig, om du kunne have mod på det? Jeg skal nok hjælpe dig med at finde ud af hvordan og med hvem.
Jeg tænker på, om du har mod på at fortælle dine forældre lidt om, hvordan du har det? Nogle gange kan forældre nemlig have svært ved at se, at deres børn er kede af det.
Hvis du prøver at forklare dem det på flere måder, så kan det være, de kan se det mere fra din side.
En god måde at forklare det på kan være at skrive et lille brev. I brevet kan der stå: ”Mor og far, jeg ville ønske, jeg kunne tage en test. Men jeg er angst. Jeg har hørt, I har snakket om mig, og jeg er begyndt at få selvmordstanker, fordi jeg bliver så ked af det.”
Du kan lægge brevet på deres natbord, så de selv finder det. Du kan også læse det op for dem. Jeg giver dig også linket til den her video med idéer til, hvordan man kan tale om noget svært: Fortæl noget svært
Du er slet ikke den eneste, som bliver angst, når du skal testes. Og jeg ved, at læger tit er gode til at hjælpe med, hvad man kan gøre. Måske det kunne være fint, hvis du kunne få en snak med lægen sammen med dine forældre.
Det kan nemlig være rart, at der er en anden voksen, som hjælper med at finde en god løsning. Kunne du have mod på at foreslå dine forældre at gå med dig til lægen?
Fordi det er svært med dine forældre lige nu, kunne det også være en idé at snakke med en anden voksen. Når du lukker øjnene og tænker på en god voksen, hvem kommer du så i tanke om?
Jeg ved, at det kan være hårdt at åbne sig. Men man kan gøre det lidt nemmere på flere måder. Du er så god til at skrive og forklare alt det svære for mig. Mon det var en idé også at skrive en seddel eller en besked på Aula til en af dine lærere?
Der behøver ikke stå andet end fx: ”Hej, jeg har det ikke så godt. Det går ikke godt i klassen og hjemme. Det er svært for mig at snakke om. Kunne vi tale om det en dag efter skole?”
Det er nemlig vigtigt, din lærer ved, at du mangler nogle at lege med i klassen. Hvis din lærer ved det, så kan der blive gjort noget ved det.
Hvis det bliver ved med at være svært at få dine forældre til at forstå, så synes jeg, du skal ringe til os på 116111. Så skal vi nok lytte og hjælpe dig videre med andre muligheder.
Jeg sender dig et stort knus.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
