Kære pige på 15 år
Puha, hvor er jeg ked af at læse om det frygtelige overgreb, som fyren udsatte dig for. Jeg vil gerne starte med at sige, at det må have været rigtig svært at skrive om episoden, og selvom det kan være rigtig hårdt at skrive, så er det så vigtigt, at du får delt episoden, da det er et skridt på vejen mod at komme videre. Du er sej!
I dit brev fortæller du, hvordan du løb tilbage til dine venner, som heldigvis reagerede, og prøvede at få fat på ham fyren. Jeg håber, at du ved, at selvom ham fyren nåede at slippe væk, så er det stadig er en sag for politiet. Derfor er jeg nysgerrig efter at vide, om du har fået det politianmeldt og måske også blevet undersøgt på hospitalet?
Grunden til, at jeg spørger om det, er der to grunde til. For det første er voldtægt ulovligt, og politiet kan gå ind i sagen og forhåbentlig fange voldtægtsmanden. Den anden grund til, at det er vigtigt at anmelde det, er i forhold til dig og dine grænser, så du får sagt fra og ikke accepterer, at der er nogen, der behandler dig på den måde. Det kan ikke ændre på det, der er sket, men det kan hjælpe til, at du ikke giver dig selv skylden. Det er nemlig på ingen måde din skyld, det der skete. Din krop tilhører dig – og det er kun dig, der har retten over den!
Jeg kan godt forstå, at du ikke kan forestille dig, at du skulle få lyst til at have sex, men det er rigtig vigtigt, at du ikke tænker at sex og voldtægt er det samme, for det er to helt forskellige ting. Sex er mellem to mennesker, som er enige om det og er trygge ved hinanden, fordi de begge har lyst til det. Alligevel kan man jo ikke komme uden om, at du har været udsat for et seksuelt overgreb, som du har brug for at bearbejde, brug for at snakke med nogen om det, nogen som ved, hvad der er mest hjælpsomt. Derfor har jeg brug for at høre, om du mon har fået noget professionelt hjælp, fx talt med en psykolog? Det har du nemlig ret til – og i den grad brug for. Et overgreb, der er så voldsomt, skal man dele med andre, før man kan finde roen og trygheden igen. Det er ikke muligt at ”parkere” oplevelsen et sted alene, for så vil den dukke op i glimt på ubehagelige måder og måske påvirke dig på andre områder i dit liv. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp.
Du må ikke skamme dig over det, der er sket, for det er ikke din skyld. Det betyder ikke, at du skal tale om oplevelsen med alle og enhver, men du skal tale om den med nogle af dine nærmeste, der også skal sørge for, at du får professionel hjælp – og hvis ikke du allerede har anmeldt det, så skal du gøre det. Måske kan en af dine venner hjælpe dig med at få det fortalt til nogle voksne, fx dine forældre eller en lærer på skolen, hvis de ikke allerede kender til episoden?
Mon du har fået noget, du kan bruge med fra mit svar? Hvis ikke – eller hvis du har brug for en snak, er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111. Jeg håber så inderligt, at du får den hjælp, du fortjener, så du stille og roligt kan komme videre med dit liv, og når du er klar til det, stille og roligt kan genopbygge tilliden til drenge, så du med tiden kan få nogle gode erfaringer med sex. Og selvom det virker helt uoverskueligt nu, så er der håb på vej, hvis du sørger for at tale om oplevelsen, og måske også kræver, at du får noget professionelt hjælp.. Du skriver ikke, hvor længe det er siden, men en god idé kunne være at kontakte din egen læge, der kan sørge for, at du får noget psykologhjælp. Hvis det er lidt svært at få det sagt til lægen, kan du eventuelt medbringe dit brev og mit svar. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at du fortjener hjælp.
De varmeste tanker til dig
fra BørneTelefonen
