Kære pige på 10 år Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er blevet bange for fodbolde, når du har fået en mavepuster og fået bolden i hovedet. Det er meget normalt, at du er blevet ret forskrækket over de to episoder, fordi det nok har gjort ondt på dig at blive ramt. Så jeg tror du har ret i, at det har noget med det at gøre. Jeg synes, at det er godt at du er klar over at det dig bange, for så er det også nemmere at gøre noget ved det. Det er godt at gøre noget ved det hurtigt, så din frygt for fodbolde ikke vokser sig endnu større. Når man er bange for noget, er det forskelligt, hvad der kan hjælpe en med at få frygten til at blive mindre. Når du ser en fodbold og kan mærke at du begynder at reagere i din krop, hvad tænker du mon så på? Nogen gange kan det nemlig hjælpe at forsøge at ændre på det man tænker. Jeg kan godt forstå, at det kan være rigtig ubehageligt at blive ramt af en bold, men hvis det skulle ske igen, så er det heldigvis hurtigt overstået. Tænker du mon på det? At det værste der faktisk kan ske, er du bliver ramt af bolden og så er det overstået igen? Hvis du tænker på det, så er det måske nemmere for dig at kaste dig ud i at spille fodbold igen? Det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan nogen gange hjælpe, at kaste sig ud i det, som gør en bange. Hvis du spiller fodbold flere gange, og du ikke bliver ramt af fodbolden, begynder din hjerne på en måde at huske på, at det ikke altid er nødvendigt at blive bange for fodbolden. Det kan være du skal begynde med at spille sammen med en veninde, på en stille og rolig måde, hvor I skyder trillebolde til hinanden. På den måde kan prøve fodbold på en stille måde og vænne dig til det igen. Jeg kan godt forstå, hvis du synes at det er svært og måske hjælper det heller ikke lige netop dig. Hvis du tænker det, så kan det være en god idé at tale med en voksen om det. Hvis der er noget som man er bange for, kan det nemlig nogen gange vokse sig større inde i hovedet på en, hvis man går alene med det.
Går du mon alene med det lige nu? Det kan være rigtig godt at sige det højt og dele det som du er bange for med nogen. Både fordi de voksne kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre, men også fordi at frygten nogle gang kan blive mindre ved at blive sagt højt. Når der er nogle andre som ved det, så ved du også, at du ikke står alene med din frygt, hvis den fortsætter med at være der eller hvis den vokser. Du kan for eksempel vise dit brev og også mit svar til en voksen? Jeg synes i hvert fald, at du er god til at beskrive, hvad der sker med dig, når du bliver bange for fodbolden. Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig med at finde ud af, hvad du kan gøre. Hvis du har lyst til at tale mere om det eller måske om noget andet, er du også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller på BørneChatten. Kærlige Hilsner BørneTelefonen
