Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil gerne have anoreksi :/

Hej BB.

Jeg er en pige på 12 år. Både min kusine, og min gode veninde har anoreksi, så jeg ved udemærket godt at det ikke er sundt på nogen måde, og hvilke konsekvenser det har. Men på en måde vil jeg gerne have det.

Ved godt at det er forkert, men stadig.. I går spiste jeg så lidt som muligt, og for første gang idag, brækkede jeg mig efter et måltid.

Føler bare at man taber sig meget hurtigere på den måde. Og jeg synes også, at man får en flot krop af det.. Altså nej, selvfølgelig er dem der er tynde som skeletter ikke så flotte, men min veninde fx. Hun har en flot krop. Og den har hun fået på kun nogle måneder ved ikke at spise og brække sig.

Jeg tænker, at hvis jeg nu gjorde det, bare i nogle måneder ville det være fint nok? Og hvis jeg tager mere på, kan jeg jo bare gøre det igen?

Ser ingen problemer i det, og det er det som skræmmer mig. Inderst inde ved jeg godt at jeg ikke burde gøre det, men det er bare meget nemmere end en slankekur.

Ved ikke hvad jeg skal gøre, hjælp?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Ja, man kan godt blive fascineret af, at det virker let at slanke sig på den måde. Men, du har heldigvis viden om, at det ikke godt og derfor skal du holde fast i din sunde fornuft, som ved, at det er rigtigt dårligt at sulte sig og kaste op. Anoreksi er en meget alvorlig sygdom, som det kan være rigtig svært at komme ud af – nogen har den resten af livet. Selv om sygdommen handler om at tabe sig, og spise så lidt som muligt, er det faktisk en psykisk sygdom, som bunder i, at man har det rigtig svært med sig selv, eller at der er ting i ens liv, som er svært.

Selv om du synes, at det virker som en nem måde at tabe sig, og få en flot krop på, findes der andre måder, som er både bedre, sundere og mere holdbare. Det er hverken sundt ikke at spise, eller at kaste op. Kroppen har brug for mad for at kunne fungere og for, at man kan tænke og følge med i skolen. Jeg tænker også, at du selv gerne vil finde en anden måde at få en flot krop, når du skriver, at du inderst inde godt ved, at du ikke burde gøre det?

Jeg skal lige minde dig om, at alle kroppe er forskellige, og uanset hvad du gør, vil din krop ikke komme til at ligne din venindes. I er to forskellige mennesker, og derfor vil I altid se forskellige ud, og være flotte på hver jeres måde.

En måde at få en flot krop på er at spise sundt. Det betyder masser af grøntsager, kød, fisk, æg, rugbrød, frugt samt nødder/mandler, og vand at drikke. Man skal selvfølgelig undgå at spise slik og chips og at drikke sodavand/energidrikke. Derud over er motion en rigtig god måde, at få en flot krop på. Hvis du ikke allerede går til noget, kan du jo tænke over, hvilken sport du gerne vil dyrke.

Hvis du har brug for mere hjælp til, hvad der er sundt at spise, kan du fx prøve at snakke med dine forældre eller sundhedsplejersken på din skole. Hun kan sikkert give dig en masse gode råd om kost og motion.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat