Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

..Venter..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng 16 år,

Lyse tider venter forude.

For livet går op og ned. Og sådan som du har det lige nu, er IKKE udtryk for hvordan hele resten af dit liv vil være. 

Teenagetiden er bare virkelig hård – og den kan føles som en evighed.

”Forældre, søskende, lektier, skole, venner, alenehed, kærester, fællesskaber, fester, alkohol og alt det andet”. Det hele eksploderer i et stort kaos af forvirring, ny viden, håb, drømme, frygt og usikkerhed.

Jeg håber, at dine forældre vil stoppe med at skændes om hvor du skal bo. Om ikke før, så når du flytter rigtigt hjemmefra.

Hvis ikke, kan der nok være brug for at de ved, hvor meget det påvirker dig? Det er deres ansvar og deres skænderier skal ikke gå udover dig. 

Du og din bror vil få tid fra hinanden, når du er på efterskole. Og I vil nok finde hinanden igen. Om ikke før, så når I begge to igen har fået ro på efter teenagetiden.  

Jeg tror bestemt, at du vil få nye venner. Du vil bevare nogle venskaber. Andre venskaber vil glide ud. Og nye venskaber vil opstå. Hele livet igennem.

Du vil nok glemme din hjertesorg – og finde en hjertenskær. Måske mange gange.

Og alt det andet forandrer sig også med tiden. Og hele tiden.

Jeg ved godt det er en lille trøst, det med at intet varer evigt og alt forandrer sig, når man som du står midt i det. Men måske kan det alligevel være en trøst?

Selvfølgelig er der nogen unge, der har flere ting at kæmpe med end andre; Og nogle har meget alvorlige problemer i deres liv, som de SKAL have andres støtte til at klare. Som de har ret til hjælp til.

Jeg ved ikke om de udfordringer, der er i dit liv lige nu, giver dig brug for, ikke at bære dem alene? Eller om du kan dette – evt. med støtte fra en god ven(inde) eller andre der er tæt på?

Uanset hvad, så kan jeg på og i mellem linjerne i dit brev, se en ung fyr, der kan noget med ord! Som har et solidt drive, mod til at holde fast i det der er vigtigt for ham – Og som måske har en lyriker/poet/skribent gemt i hjertet?

Hav mod til at tro og vente på lyse tider forude. Lys – mørke. Igen og igen.

Hvis du får brug for det, kan du altid kontakte BørneTelefonen igen - på enten chat, telefon eller sms.  

Jeg ønsker dig alt det bedste nu og her, i dit efterskoleår og i livet. Jeg forestiller mig, at det kan blive en stor oplevelse for dig at komme på efterskole.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat