Brev

Veninde i smerte

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet. Det er et meget stort ansvar, som du og dine veninde er blevet givet. Det kan jeg godt forstå, at du har brug for at få råd til.

Først vil jeg sige til dig, at det gør mig helt varm i hjertet at læse, hvor omsorgsfuld og forstående en veninde du er. Din veninde er heldig at have dig!

Jeg forstår godt, at det er voldsomt, når din veninde ønsker at tage sit eget liv. Jeg tænker, at det er et udtryk for hvor svært og uoverskueligt, det er at være hende lige nu. Hun oplever sikkert ikke at blive set og forstået af nogen - andre end dig og de 2 andre veninder.

Det er super flot af din veninde, at hun har sagt til jer, hvor dårligt hun har det. Men det er ikke jeres ansvar alene at hjælpe hende på rette vej. Det skal der voksenhjælp til! For de ting der sker, hjemme hos din veninde er slet ikke okay. Det er heller ikke okay, at hendes mor har bedt jer om at overvåge hende og ham fyren. Jeg kan læse i dit brev, at der allerede har været fokus på at hjælpe hende, men det lader til, at det ikke er den rigtige hjælp, hun har fået indtil nu.

Nogle gange skal der flere forsøg til, før den rigtige hjælp bliver fundet. Så det handler om ikke at give op for din veninde, og det er det, som I andre veninder skal støtte hende i.

Mit forslag til dig og dine veninder er, at I finder en voksen, som I har tillid til og fortæller, hvor dårligt jeres veninde har det, så I sammen kan finde en løsning til at få hendes livslyst tilbage.

Det kan godt være, at jeres veninde bliver sur over, at I går til en voksen til at starte med. Men da er det vigtigt, at I fortæller hende, at det er fordi, at I holder af hende og at I vil støtte hende i at få det bedre.

Det er vigtigt, at I som veninder passer på jer selv, og det gør I ved at få involveret voksne i jeres venindes liv lige nu.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke. Måske kunne det være en hjælp for din veninde at ringe eller skrive til BørneTelefonen, som en start på at få snakket med en voksen.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat