Brev

ved ikke hvad jeg skal gøre

hej.

det er lang tid siden det er sket, men fortæller lige hvad der er sket, vi snakker næsten 2 år.

en af mine “venner” han er gået langt over grænsen med mig. han kunne/kan finde på at holde mig og så give mig finger når jeg ikke ville have det. han lavede fysiske smerter på mig hvis jeg ikke lå stille, som at vride min arm om. han er stærkere end mig og går til karate så har ikke en stor chance mod ham.

han ved jeg ikke kan lide det for jeg har bedt ham stoppe og han siger når jeg larmer lidt for meget så holder han mig for munden og gør fysisk skade igen. han har tvunget min hånd ned til hans pik flere gange. i alt har det nok varet mellem 1-2 år

han stoppede da jeg fik en kæreste og jeg endte med at fortælle min daværende kæreste om hvad der var sket, det var ikke min mening at ville fortælle nogle om det, men jeg begyndte pludselig at græde en dag hvor vi var sammen og jeg ville ikke lyve for ham.

det er 5 måneder siden vi slog op og nu er min “ven” begyndt at gå lidt over grænsen, ikke lige så slemt som før, men det er jeg bange for det bliver. alt hvad der er sket er egentlig kun mig der ved det, der er ikke nogle som har fået detaljer, som i har.

havde lagt det hele bag mig og prøvet at glemme det, jeg flyttede skole og slap for at se ham, nu er han bare også flyttet over på den skole jeg går på, han går en klasse under mig, men er ældre end jeg er.

det der er sket kan jeg først mærke nu, om natten kan jeg græde i flere timer og har svært ved at sove, jeg er begyndt at lukke mig lidt inde, jeg kan næsten ikke klare fysisk kontakt, kun med dem jeg stoler 100 på og dem som jeg har tætte.

jeg prøvede engang at fortælle det til min mor, men jeg kunne simpelthen ikke, det er for pinligt og grænseoverskridende for mig. jeg lovede min veninde som ved en lille smugle at hvis han begynder igen så siger jeg det. ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre det her.

kh. mig

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at du har det rigtig skidt med det, der er sket. Og jeg kan også godt forstå, at du er bange for, at det skal ske igen. Det er stærkt, at du fortæller det nu! Og det er stærkt, at du siger fra, for han skal ikke have lov at overskride dine grænser på den måde igen.

Du har kæmpet imod, alt hvad kunne, og du har tydeligt sagt nej, men det respekterede han ikke. Jeg tænker, at selv om det er svært og måske kan føles pinligt, så vil jeg råde dig til at tale med din mor om det hurtigst muligt. For det er faktisk overgreb, din ven har udsat dig for. Og jeg kan godt blive bekymret for, om det kan komme til at påvirke dig, så du f.eks. får problemer med at stole på andre, eller bliver utryg ved fysisk berøring, eller ved at være alene, eller bliver bange, når du er i byen eller lignende. Sådan kan man nemlig godt få det, og jeg kan høre, at du allerede har det sådan på nogle områder.

Du var tæt på at sige det til din mor, og nu har din veninde også sagt til dig, at du bør sige det. Kunne du ikke skrive det i et brev til din mor i stedet for at sige det? Så kan du få fortalt det på en måde, hvor du helt selv styrer, hvordan det skal siges. Det kan nogle gange være rigtig svært at finde de rigtige ord, når man er nervøs. Eller måske kunne din veninde hjælpe dig med at sige det? Selv om hun ikke ved det hele, kan hun jo godt sige til din mor, at der er noget vigtigt, du gerne vil fortælle hende - og at du har svært ved at få det sagt.

Husk: du har ikke gjort noget forkert - det er ham, der har! Og han skal stoppes nu. Det kan godt være svært at gøre alene, men hvis din mor får at vide, at du har problemer med ham, kan hun tage en snak med lærerne på skolen. I sådan en situation er det bedst at få hjælp fra de voksne, for det er alt for stort et ansvar at stå med selv.

Nogle gange kan det hjælpe at få nogle samtaler med en psykolog, som helt præcist ved, hvordan man skal få bearbejdet den type oplevelser, og hvordan man genvinder tilliden til andre mennesker. Men i første omgang vil jeg som sagt anbefale, at du prøver at tale med din mor - eller en anden voksen, du har tillid til. Så kan den voksne måske hjælpe dig med at finde ud af, om det også vil være rart for dig at få lov at tale med en psykolog.

Du skal også vide, at vi på BørneTelefonen er vant til at tale med børn og unge, der har oplevet ting, de har svært ved at tale med andre om. Det kan være rart at fortælle det til en sød, varm og tålmodig voksen - så måske kunne du prøve at ringe ind til os på 116111. Du er lige så anonym, som her i brevkassen. Måske vil det også være en hjælp for dig, så du kan øve dig i at tale om det.

De allerkærligste tanker fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat