Ved ikke engang hvad jeg skal kalde det her brev

Kære pige på 13 år.

Det er meget forståeligt, at det har sat nogle ar i din sjæl, det du har været ude for i dit hjem. Selvom du ikke bor der mere, kan det stadig godt fylde. Ja, nogle gange kommer reaktionerne først, når det er ”overstået” og man ligesom er i ”sikkerhed”. Måske er det noget af det, som du mærker i dine reaktioner nu?

Har du kunne tale med nogen om, hvordan du har det? Man behøver ikke dele alt med alle. Så jeg tænker ikke du skal tale med alle om, hvordan du har det, hvis du ikke har lyst til det. Men måske har du en særlig god veninde, der kunne være god at tale eller skrive med.  Det kan også være en voksen, du tænker er god for at snakke med. Måske er der en læresr eller en anden voksen, som du kommer i tanker om, ville være god at snakke med. 

Ud fra hvad du skriver, tror jeg,det kunne være godt for dig at tale med nogen. Jeg tror ikke meningen med livet er at være ked af det hver morgen man vågner. Har du tænkt over hvad det er, der gør dig ked af det? Det er ikke sikkert at du lige ved helt præcis, hvorfor du har det sådan, men måske har du en fornemmelse af det. Måske kan det være fordi, at du har været igennem svære ting, og nu er der plads til dig og at du kan reagere på de ting, som er sket for dig. Derfor tænker jeg, at det nok også er tid til, at du får talt med nogen - fx en psykolog, som kender til reaktioner og de ting, der kan dukke op, når man har været udsat for vold i familien. Måske er der en voksen, som kan hjælpe dig til at få samtaler med en psykolog? Ellers er det en mulighed at tale med skole psykologen, måske din lærer kan hjælpe dig med at få kontakt til skole psykologen?

Jeg tror der er mange af os, der prøver at få folk , vi føler ikke kan lide os, til at kunne lide os. Det er ikke kun dårligt. Jeg synes der er noget positivt i, at man gerne vil have at andre skal kunne lide en. Jeg tror det er en del af det, at vi er sociale væsener, at vi tænker over det. Dog skal der være en balance i det. Det skal ikke køre rundt med os. Måske er det det, som du mærker i dig selv - at det bliver for meget, at du vil have at alle skal kunne lide dig?  Prøv at tænk over hvordan det gør noget godt for dit liv, at du prøver at få nogen der ikke kan lide dig, til at kunne lide dig. Og tænk over hvornår det ikke gør noget godt. Måske kan du finde en balance i det. 

Jeg vil håbe, at du får talt med en god voksen om de ting, som jeg kan læse er svære i dit liv for tiden. Du kan få hjælp, så du får det bedre og bliver mere tryg ved at være sammen med andre. Jeg krydser for, at du får talt eller skrevet til en god voksen, som er god til at hjælpe dig. 

Du er meget velkommen til at ringe på 116111, hvis du har brug for at snakke med os, så kan vi høre lidt mere ind til, hvad du tænker om det - eller vi skal hjælpe på en anden måde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen