Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Var det forkert?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Det er ikke rart at gå rundt med de bekymringer.

Det må være dejligt for dig, at både du og din kæreste følte jer klar til at gå i seng med hinanden, og at I kunne tale med hinanden om det inden. Når man har det sådan sammen, så er det ikke forkert at have sex. Det er derimod helt naturligt, at I har lyst til det, når I holder så meget af hinanden. 

Ud fra dit brev lyder det som om, at du først er blevet i tvivl om, det var forkert, efter du er blevet bange for, at du er blevet gravid. 

Men I var netop så fornuftige, at I beskyttede jer. Derfor tænker jeg ikke, at I har gjort noget forkert. I har bare været så uheldige, at kondomet gik i stykker. 

Du fortæller at du ikke har fået din menstruation. Derfor synes jeg, du skal tage op til din læge. Lægen kan undersøge, om du er blevet gravid. Han/hun kan også hjælpe dig, hvis det viser sig, at du er blevet gravid. Du kan finde telefonnummeret på din læge på dit sygesikringsbevis. 

Du kan også selv tage en graviditetstest. Den kan du købe i næsten alle supermarkeder. F.eks. Netto, Føtex eller Rema 1000. Det står på pakken, hvordan man bruger den. Men vær opmærksom på, at en graviditetstesten er mest pålidelig, hvis den først bruges nogle dage efter, at din næste menstruation skulle være startet.

Hvis du selv tager en test, og det viser sig, at du er gravid, skal du kontakte din læge hurtigst muligt. 

Jeg tænker, at det måske vil være godt, hvis du fortæller om din frygt til en voksen, som du er tryg ved. Det kan f.eks. være din mor, en moster, en bedsteforældre eller måske en helt anden. Hvis det er svært at sige, kan du prøve at skrive det i et brev eller vise den voksne dit brev og mit svar.

Det kan også være, at den voksen, som du fortæller det til, kan tage med dig til lægen. Det kan være godt at have en med, når man skal finde ud af om man er gravid.

Jeg håber alt det bedste for dig.

Mange tanker og hilsner fra Børnetelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat