Kære pige på 12 år
Her hos os på BørneTelefonen er du helt anonym. Vi kan slet ikke se, hvor du skriver fra, og hvad du hedder. Så det skal du slet ikke være urolig for.
Nu er der gået nogle dage, så du har sikkert fremlagt nu. Jeg tænker på, hvordan det mon gik? Jeg håber, det gik okay, og at du ikke blev for ked af det.
Selvom du har fremlagt nu, så tænker jeg, vi stadig skal finde ud af, hvordan du kan få det bedre med at fremlægge i fremtiden.
Det er dejligt at høre, du elsker din klasse. Det er super godt, hvis man skal blive tryg ved at fremlægge. Du skal vide, at jeg har talt med rigtig mange børn, som heller ikke har haft det godt med at fremlægge.
Børnene fortæller mig, at de nogle gange slet ikke ved, hvorfor de ikke kan lide det. Nogle fortæller, de ikke føler, de har styr på det, de skal sige. Nogle siger, de bliver nervøse, fordi de andre i klassen kigger. Og andre begynder at svede eller får det svært med at trække vejret.
Det er forskelligt, hvordan vi har det med at fremlægge. Men du er slet ikke alene om at have det svært med det. Det kan måske hjælpe lidt at tænke på, at du ikke er alene om at have det svært med fremlæggelser.
Hvor er det mega sejt, at du har skrevet til din lærer. Og hvor er det ærgerligt, at din lærer bare siger, der ikke er noget at gøre ved det. Det er slet ikke okay. Du har været modig og rakt ud efter hjælp. Jeg vil rigtig gerne hjælpe med at prøve på at få din lærer til at forstå – og hjælpe dig.
Jeg tror, det er ret vigtigt, at din lærer ved, det er svært for dig. Mon det er din klasselærer, du skrev til? Jeg spørger, fordi jeg ved, at klasselærere tit er gode til at hjælpe med de svære ting.
Jeg synes i hvert fald, at du skal tale med din klasselærer. Nogle gange skal voksne have en ting at vide flere gange, før de forstår, hvor svært det er.
Kunne det måske være en idé at vise din lærer mit svar til dig? For så behøver du ikke fortælle det hele selv. Så har du min støtte. Du har allerede skrevet til din lærer. Det kunne du også prøve igen. Men denne gang kunne du skrive til to af dine lærere, altså din klasselærer og en anden lærer.
Du kunne skrive: ”Hej, jeg går og er ked af det lige nu. Jeg er så bange for at fremlægge. Jeg har brug for hjælp til det, for det fylder meget for mig. Jeg græder og kan slet ikke tænke på andet. Jeg har skrevet til BørneTelefonen for hjælp. De siger, I kan hjælpe mig. Jeg har virkelig brug for hjælp.”
Så ved to af dine lærere, at det er svært. På den måde kan de begge sørge for, du får hjælp.
Du skriver, at dine forældre helst ikke skal vide, du skriver. Jeg håber dog alligevel, du har mod på at fortælle dem om fremlæggelserne. Du kan fortælle, at du bliver nervøs, selvom du gør dig umage og forbereder.
Måske de kan støtte dig, når der kommer en fremlæggelse næste gang.
Næste gang du bliver nervøs, så kan du også prøve de her øvelser:
- Når du skal sove, så lukker du øjnene og forestiller dig, at du har vinduesviskere bag øjenlågene. Prøv så at forestille dig, at de svære tanker og bekymringer er regn på din rude. Prøv at viske regnen væk fra øjenlågene. Det kan gøre dig lidt mere rolig, så du sover bedre.
- Prøv at tage en meget dyb indånding ind af næsen. Pust så ud af munden, og imens så forestil dig, at du puster alle de svære tanker ud af kroppe. Den øvelse kan du bruge, når du bliver ked af det, lige før fremlæggelsen og på alle tidspunkter, når du bliver ked af det eller nervøs.
Jeg håber sådan, at øvelserne kan være gode for dig. Jeg håber også, du får skrevet til dine lærere – og måske talt med dine forældre.
Du har været så stærk og sej allerede at prøve at tale med din lærer. Jeg håber, du har mod på at fortælle om det igen, for du skal helt sikkert have det bedre med at fremlægge.
Jeg sender dig et kæmpe kram og de kærligste hilsner
BørneTelefonen
