Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Utroskab

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige,

Tak for dit brev.

Du skriver, at du har en kæreste, som du har kendt igennem et år. Men det går ikke helt godt imellem jer. Du har set at han har modtaget nøgenbilleder fra en anden pige, og du har selv været ham utro.

Du fortæller også at du efter oplevelsen, hvor din kæreste fik sendt nøgenbilleder af en anden pige, har haft brug for bekræftelse fra andre drenge. Jeg forstår at du er blevet rigtig såret og ked af det, og har mistet noget af tilliden til din kæreste.

Jeg ved jo ikke hvordan i har tacklet situationen da den skete – om i har snakket sammen om det? Hvordan har du og han reageret? Ved han, at du ved han har modtaget billeder fra en anden?

For mig kunne det lyde som om i er kommet ind i et lidt uheldigt mønster, hvor du ikke er tilpas: du føler at “du ikke er nok” for ham og søger måske derfor bekræftelse hos andre end din kæreste? Er din kæreste opmærksom på dig og giver dig komplimenter? Gør han noget for at du skal føle dig dejlig og lækker?

Når du skriver, at andre siger at du er for god til ham, når han flirter med andre piger, har du nok svært ved at bruge til noget, når du selv ved at du også  har brudt tilliden imellem jer ved at være sammen med andre. I stedet kunne du måske tænke at i “står lige”, og om i derfor kan komme videre sammen herfra?

Jeg tænker, at i er nødt til at finde ud af om i er gode for hinanden, som det er nu. Der er kommet en usikkerhed imellem jer og tilliden mellem jer har fået et knæk.  I skal sammen finde ud af om i kan lægge fortiden bag jer, tilgive hinanden, og få tillid til hinanden igen.

Det vil være godt, hvis i kan snakke om det en dag hvor i har god tid. Du kunne måske skrive til ham at du gerne vil snakke med ham om noget der har med jeres forhold at gøre, og så mødes et sted, hvor der er ro til at snakke.

Hvis det kan være en hjælp, kan du måske vise ham dit brev og svaret (eller dele af det), eller du kan skrive et nyt brev til ham, hvor du fortæller ham hvordan du har det, og hvilke tanker du har gjort dig? Det kan være godt at tage snakken ud fra.

Jeg håber mit svar har sat nogle tanker igang hos dig, og at du kan bruge det til noget. Jeg håber i finder den bedste løsning for jer to – og at i kommer godt videre sammen eller hver for sig.

Kærlig hilsen

BøreTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat