Usynlige ar
Hej –
Jeg er en pige på 15 år gammel, og for ca 5 måneder siden, var jeg udsat for en seksuel krænkelse på min efterskole.
Han var sur på mig, da jeg og en af hans venner havde det godt sammen, og derfor ville han snakke med mig, hvilket jeg gik med til. Men klokken blev mange og omkring midnat bad jeg ham om at gå ind til sig selv, da jeg selv gerne ville i seng. Mit roomie var hjemme.
Jeg må så være faldet i søvn, for da jeg vågner omkring kl 3 om natten ligger han ved siden af mig og gnubber sig op ad mig og har sin ene hånd i skridtet på mig. Jeg var lige vågnet og jeg havde fået et chok og nåede slet ikke at opfatte hvad der skete, så jeg spurgte hvad han lavede og rykkede mig lidt ud mod sengekanten.
Lidt efter begynder han så igen. Der siger jeg tydeligt fra. Men efterfølgende vælger han, at begynde igen. Jeg siger igen fra og rejser mig og går total chokeret og bange ud på badeværelset, hvor jeg bryder ud i gråd. Jeg hørte så, at han forlod mit værelse og jeg skyndte mig tilbage og låste min dør.
Jeg var så bange og chokeret og jeg følte mig SÅ krænket! Han var en af mine ellers gode venner, dog havde jeg afvist ham, da han sagde, at han kunne lide mig, men ellers havde jeg intet gjort.
Efter episoden gik jeg rundt med det hele alene i 2 måneder. Det har været den værste tid i mit liv. Jeg var konstant bange, jeg følte mig krænket og gjort til grin og så var jeg utrolig ked af, hvad der var sket. Han havde ikke taget fat i mig én eneste gang inden for de 2 måneder, hvilket gjorde mig endu mere ked af det.
Jeg brød total sammen til sidst og fik fortalt det til nogle nære veninder, som hjalp mig med at gå til lærerne, hvilket jeg skulle have gjort langt før. Jeg havde det så dårligt psykisk, at jeg også begyndte at få det fysisk dårligt. Jeg begyndte også at ryge, jeg spiste næsten ingenting og jeg lærte ikke noget, da jeg ikke kunne koncentrer mig, da han også var tilstede i lokalet.
Da jeg fik fortalt det til lærerne, fik de ham smidt ud på samme aften, som jeg fortalte det. Problemet var bare, at han var en meget vellidt dreng på skolen og vi havde en masse fælles venner, som så viste sig, at være mere hans end mine. Der var en stor pige-gruppe som gik rigtig meget imod mig og de drenge, som jeg havde det bedst med vendte mig ryggen. Det var næsten det værste af det hele.
Men selv nu, 5 måneder efter, har jeg det stadig dårligt. Hvis jeg møder nogen som bruger samme parfume/deodorant som ham bliver jeg rædselsslagen og får vejrtrækningsproblemer. Hvis en mand eller en jævnaldrende dreng sætter sig ved siden af mig i bussen bliver jeg bange og føler mig utilpas. Jeg føler, at jeg lugter af ham.
Derudover har jeg rigtig svært ved at lade andre røre ved mig. Hvis de ligger en hånd på min skulder eller mit lår føler jeg, at de vil lave et overgreb. Jeg stoler ikke længere på drenge og mænd. Jeg kan nogle gange pludselig bryde ud i gråd, selvom der ingenting er sket. Jeg bliver mindet om det hele tiden, uanset hvad jeg foretager mig.
Mine forældre har ikke råd til psykolog.
Hvad kan jeg gøre?
Seksuel krænkelse Andre der hjælper
Anmeld digital krænkelse
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
