Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Usikker, panik anfald.

Hejsa. 
Det er første gang jeg skriver om mit ”problem”. Og jeg ved ærlig talt ikke om det høre til herinde, men man kan vel da håbe. I så fald at det ikke gør, undskylder jeg dybt. 
Men anyways. Jeg er en pige på fjorten år, og jeg sad og læste en artikel, om det nye stof, Krokodil, som kommer fra Russland. Jeg høre det er kommet til Danmark, hvor jeg går i ”hak”. 
Jeg er panisk overfor alting, fx. Jeg tog noget rørsukker i min te, od da jeg var færdig med at drikke det, tænker jeg: ”Hvad der krokodil i”? Hviket føre ud til at jeg sidder og søger håbløst på google, om hvordan man kan vide at man er på stoffer. 
Jeg panikker over alting, selv fremmede mennesker, som kigger på mig. Min usikker hed har også gået ud over, at vis der er ældre mænd, imod min retning når jeg står og venter alende ved busstoppe stedet, jeg bliver bange. Og jeg er bange for at sige det til nogle, fordi de vil grine af mig. 
Usikkerheden, og panikken har været i mit liv i langtid, men lige nu er jeg mes bange for det med stoffet. Min mor har sagt at jeg ikke skal læse det så, men alligevel kan jeg ikke holde op med at lave en helt research ud af det, finde ud af symptoner, some jeg læste. Ikke at nævne at her for lidt siden var jeg ved at tude over, at krokodil, stoffet har symptoner som hovedepine. Og jeg havde verdens værdste hovedepine. 
Jeg håber i kan hjælpe, fordi jeg er bange. Jeg ved min forældre sikkert ville grine af mig. 
Med venlig hilsne. J.
PS. Hvis jeg er forkert på den, kender i en hjemmeside, hvor man spørge om mit spørgsmål?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Ingen spørgsmål er for store eller for små til at skrive herind med, så det er helt okay, at du har skrevet.

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke helt ved, hvad du skal stille op med alle dine tanker og følelser, og jeg kan godt forstå, at du ikke kan lade være med at læse om det. Selv om din mor har sagt, at du ikke skal læse om det, hvilket hun sikkert har gjort det i den bedste mening, er det ofte sådan, at vi ikke kan lade være med at gøre det, vi har fået besked på ikke at gøre. Hvis jeg for eksempel siger til dig, at du ikke må tænke på en lyserød elefant, er det eneste du har lyst til at tænke på sikkert en lyserød elefant

J

Jeg bliver lidt bekymret for dig, når du skriver, at du går og er bange for alting og får panikanfald på den måde. Når det fylder så meget, tænker jeg altså, at du bør have noget hjælp fra en voksen, der kender til at have det på den måde. Jeg vil give dig nogle forslag til, hvem du kunne snakke med om det, og så kan du overveje, om det er noget, du har mod på.

Du skriver ret tydeligt, at du ikke tror, dine forældre vil tage det alvorligt. Jeg ved, at det er en almindelig følelse at have, og at det faktisk kan være svært at tale med sine forældre om at være bange / angst / i panik. Mange forældre kommer til at fokusere på at løse det konkrete problem i stedet for at lytte ordentligt efter, hvad de får at vide af deres barn. Og så kan det godt føles som om, de ikke tager det alvorligt. Jeg kender ikke dine forældre, men jeg tænker, at hvis de vidste, hvor meget det fylder for dig, så ville de måske alligevel tage det alvorligt og støtte dig i at få fundet den rigtige hjælp til dig. Hvis du tænker på det på den måde, vil det mon så være en mere realistisk mulighed for dig at fortælle dem lidt om, hvordan du har det?

Måske kan det være en idé at vise dem det brev, du har sendt herind, så de kan se, hvor meget det faktisk fylder i dit hoved. Hvad tænker du mon om den idé?

Måske vil du være mere tryg ved at snakke med en anden voksen om det, og der kan være flere muligheder, som måske kan hjælpe dig rigtig godt. Hvis du har en sød læge, som du føler tager dig alvorligt, kunne det være godt at snakke med hende / ham. Lægen ved en masse om at føle sig angst - og hvad der kan gøres for at hjælpe, når den følelse vokser sig så stor, som den har gjort for dig.

En anden voksen, som jeg ved at mange unge har glæde af at snakke med, er skolens sundhedsplejerske. Måske tænker du, at hun mest er på skolen for at veje og måle de mindste elever, men hun har også til opgave at snakke med de elever, som har det svært på forskellige måder - eller som har spørgsmål, som de har svært ved at stille til fx deres forældre. Gad vide, om du ville have lyst til at snakke med den sundhedsplejerske, der kommer på din skole? Du kan spørge på kontoret, hvornår du kan træffe hende næste gang.

Du kan også starte med at ringe ind til vores søde rådgivere på BørneTelefonen på 116 111. De er vant til at snakke med børn og unge om svære ting, og måske har du lige brug for at få vendt mulighederne lidt, før du går videre? Hvis det er svært at ringe, kan du også sende en sms til 116 111 eller logge på UngeChatten. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat