Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Ingen spørgsmål er for store eller for små til at skrive herind med, så det er helt okay, at du har skrevet.
Jeg kan godt forstå, hvis du ikke helt ved, hvad du skal stille op med alle dine tanker og følelser, og jeg kan godt forstå, at du ikke kan lade være med at læse om det. Selv om din mor har sagt, at du ikke skal læse om det, hvilket hun sikkert har gjort det i den bedste mening, er det ofte sådan, at vi ikke kan lade være med at gøre det, vi har fået besked på ikke at gøre. Hvis jeg for eksempel siger til dig, at du ikke må tænke på en lyserød elefant, er det eneste du har lyst til at tænke på sikkert en lyserød elefant
J
Jeg bliver lidt bekymret for dig, når du skriver, at du går og er bange for alting og får panikanfald på den måde. Når det fylder så meget, tænker jeg altså, at du bør have noget hjælp fra en voksen, der kender til at have det på den måde. Jeg vil give dig nogle forslag til, hvem du kunne snakke med om det, og så kan du overveje, om det er noget, du har mod på.
Du skriver ret tydeligt, at du ikke tror, dine forældre vil tage det alvorligt. Jeg ved, at det er en almindelig følelse at have, og at det faktisk kan være svært at tale med sine forældre om at være bange / angst / i panik. Mange forældre kommer til at fokusere på at løse det konkrete problem i stedet for at lytte ordentligt efter, hvad de får at vide af deres barn. Og så kan det godt føles som om, de ikke tager det alvorligt. Jeg kender ikke dine forældre, men jeg tænker, at hvis de vidste, hvor meget det fylder for dig, så ville de måske alligevel tage det alvorligt og støtte dig i at få fundet den rigtige hjælp til dig. Hvis du tænker på det på den måde, vil det mon så være en mere realistisk mulighed for dig at fortælle dem lidt om, hvordan du har det?
Måske kan det være en idé at vise dem det brev, du har sendt herind, så de kan se, hvor meget det faktisk fylder i dit hoved. Hvad tænker du mon om den idé?
Måske vil du være mere tryg ved at snakke med en anden voksen om det, og der kan være flere muligheder, som måske kan hjælpe dig rigtig godt. Hvis du har en sød læge, som du føler tager dig alvorligt, kunne det være godt at snakke med hende / ham. Lægen ved en masse om at føle sig angst - og hvad der kan gøres for at hjælpe, når den følelse vokser sig så stor, som den har gjort for dig.
En anden voksen, som jeg ved at mange unge har glæde af at snakke med, er skolens sundhedsplejerske. Måske tænker du, at hun mest er på skolen for at veje og måle de mindste elever, men hun har også til opgave at snakke med de elever, som har det svært på forskellige måder - eller som har spørgsmål, som de har svært ved at stille til fx deres forældre. Gad vide, om du ville have lyst til at snakke med den sundhedsplejerske, der kommer på din skole? Du kan spørge på kontoret, hvornår du kan træffe hende næste gang.
Du kan også starte med at ringe ind til vores søde rådgivere på BørneTelefonen på 116 111. De er vant til at snakke med børn og unge om svære ting, og måske har du lige brug for at få vendt mulighederne lidt, før du går videre? Hvis det er svært at ringe, kan du også sende en sms til 116 111 eller logge på UngeChatten. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
