Brev

Ungarbejder bange

Hej BørneTelefonen.
Jeg er rigtig bange for tiden for mit arbejde.
Jeg er ungarbejder på et Cafeteria, jeg har arbejdet der i 6 måneder og jeg er rædselsslagen hver gang jeg skal på vagt.
Jeg har en masse forfærdelige kollegaer der lyver om mig bag min ryg, taler grimt til mig, vil ikke engang sige mit navn og jeg bliver konstant overvåget af dem.
Jeg er hver gang blevet dømt og kigget ned på, jeg er den yngste af alle så de tror ikke jeg kan finde ud af noget.
Mine chefer er heller ikke de bedste, jeg har ingen pauser.
Jeg arbejder i 7 timer uden spise pauser og bare normale pauser.
Det er rigtig hårdt og jeg kan snart ikke mere.
Jeg har ligget syg hele dagen idag, da jeg så ringer her til aften og melder mig syg til vagten imorgen, så tror de ikke på mig og siger at jeg SKAL møde op imorgen.
Jeg bliver sønderknust og forklarer dem at jeg ligger ned høj feber og kan ingen ting gøre.
De beder om at en af mine forældre ringer, da de ikke tror jeg er syg og bare ikke gider på arbejde.
Da jeg så fortæller min mor det, siger hun bare jeg stadig skal tage afsted imorgen.
Jeg blev ved med at forklare hende at jeg altså havde det dårligt og jeg nu havde brækket mig 2 gange.
Hun siger så at vi kan kigge på det imorgen tidligt, problemet er bare det sat man skal senest sætte sig syg inden klokken 7 om morgenen.
Min chef jeg ringede til igår truede mig med at hvis jeg ikke mødte op imorgen ville han fyre mig.
Jeg ville ønske han ville fyre mig, men mine forældre er så stolte af mit job så de ser bort fra hvordan jeg har det.
Jeg må derfor ikke sige op eller blive fyret ellers bliver jeg straffet hårdt.
Jeg er ide af mig selv af sorg og er bange for hvad imorgen bringer.
Er det normalt at have det sådan hver gang man skal på arbejde, jeg ryster ved tanken om at tage på arbejde imorgen.

Pige

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er ikke OK at have det sådan, som du har det. Sådan skal det overhovedet ikke være!

Når jeg læser dit brev, så lyder det som nogle rigtig usle arbejdsforhold og nogle kollegaer og chefer, der ikke ved, hvordan man opfører sig.

Det skal man ikke finde sig i. Du skal have hjælp til at komme væk fra dit job.

Du skriver i brevet, at dine forældre er stolte af dit arbejde! Jeg tænker, at de allerfleste forældre vil være stolte over at have et barn, der siger fra overfor mistrivsel og dårlige arbejdsforhold. Jeg tror slet ikke, de forstår, hvordan du har det.

Det er meget vigtigt at dine forældre ved, at dit job giver dig psykisk mistrivsel.Tør du vise dem dit brev og/eller mit svar? Måske vil brevet hjælpe dem med at forstå, at du må væk fra dit job.

Måske ved de slet ikke, hvad de skal gøre? Så kan de ringe anonymt til http://ForældreTelefonen så kan vi tale med dem om, hvordan de hjælper dig.

Jeg tænker på, om der mon er en voksen, der kan hjælpe dig med at få talt med dine forældre? Det kunne fx være en ven af familien, en af dine lærere eller måske din uddannelsesvejleder på skolen.

En uddannelsesvejleder kender også til de regler, der er i forbindelse med et ungearbejde. På den måde kan du blive klogere på dine rettigheder ved at få fat på en uddannelsesvejleder.

Tør du vise dit brev – og mit svar – til den voksne, som du vælger at sige det til?

I brevet skriver du noget om “straf”. Jeg bliver bekymret, når du nævner noget med ‘hård straf’.

Hvem straffer dig hårdt? Ingen børn må ‘straffes hårdt’. Det er aldrig i orden at straffe børn og unge hårdt – hverken psykisk eller fysisk. Heller ikke forældre.

Forældre ved inderst inde godt, at det er forkert at slå. Men nogle kommer med grunde til, at det er i orden alligevel. For eksempel at de må straffe dig, fordi de er dine forældre. Og gør det ‘for din egen skyld’. Måske tænker nogle voksne, at ’sådan har vi altid gjort i vores familie – og det skal ingen blande sig i. Eller ‘i vores familie er det mig, der bestemmer’. Men det er forkert og ulovligt at slå børn.

Hvis forældre straffer deres børn hårdt, skal de og familien have hjælp. Kommunen har forskellige muligheder for at hjælpe dig. Vidste du, at du har ret til få hjælp? Kommunen har pligt til at hjælpe dig.

Du kan i første om gang ringe til din kommunens anonyme rådgvining og høre om, hvordan din kommune kan hjælpe dig. Nummeret kan du finde ved at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Vi kan også hjælpe dig med at finde det på tlf. 116 111.

Du kan også få en bisidder herinde fra. Du kan læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Måske tør du ringe ind til os, så vi kan tale om, hvordan du kommer ud af jobbet og får det bedre – uden at blive straffet?

Vi vil meget gerne have lov at hjælpe dig på, så er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Jeg tror der er noget galt med mig

bange for at ende alene

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her