Brev

Udnyttelse på nettet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej.

Først vil jeg sige at der er mange, der kommer ud for noget lignende det du har oplevet, men det gør det selvfølgelig ikke mindre ubehageligt for dig.

Det lyder til, at du har været rigtig uheldig med ham fyren. Han virkede jo sød, og det var ikke til at vide, at han ville tage screenshot af billedet. Det er desværre blevet et udbredt (tarveligt) trick at afpresse andre ved hjælp af billeder, men det er både ulovligt at lave afpresning OG at dele billederne uden din tilladelse. Så jeg tænker, at du skal anmelde fyren hurtigst muligt.

Du bør både anmelde ham til Snapchat support og til politiet. Og jo hurtigere du kan få anmeldt det, des bedre er det. For så når billedet forhåbentlig ikke at blive delt.

Selvom det kan være svært at fortælle til andre, vil jeg råde dig til at fortælle det til en voksen, som kan hjælpe dig med at anmelde det - for det kan desværre godt være lidt indviklet. F.eks er Snapchat support på engelsk, hvilket ikke er specielt brugervenligt. Så her vil det være godt, hvis en voksen kan hjælpe dig. Det er også sådan, at hvis du skal anmelde noget til politiet, så skal dine forældre ind over. Og jeg ved fra andre unge, at det var virkelig rart at få hjælp til det - også selv om mange ikke lige har lyst til at fortælle deres forældre, at de har taget nøgenbilleder af sig selv. Når det først er sagt, kan det være en stor lettelse - og så gælder det først og fremmest om at få stoppet fyren, så han ikke deler billedet af dig med andre.

Hvis du har brug for, at vi lige snakker det igennem, før du går videre med det, er du velkommen til at ringe til os på 116111. 

Venlig Hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat