Kære pige på 15 år
Tusind tak for dit brev. Det kan godt være, at du aldrig har været typen, der kan snakke med folk om dine problemer og tanker, men du er da i hvert fald rigtig god til at skrive dem ned. Også selv om det er svært.
Du føler dig svag og føler, at det er dig, der er noget galt med. Samtidig fortæller du, at du har haft det svært gennem hele din opvækst. Du er vokset op med en far, der drikker, og du har oplevet mobning, svigt og overgreb. Det er barske ting, som ingen bør opleve, men som mange desværre gør alligevel. Mellem linjerne læser jeg, at du godt selv ved, at det er alle disse ting, der har været med til at påvirke dig og er skyld i, hvordan du har det i dag - og at det altså ikke er dig, der er noget i vejen med.
Når man har det så skidt at man mister appetitten, kaster op og så videre, så er det ofte et tegn på, at der er noget andet galt. Og hvis man så får hjælp til dét, problemet egentlig handler om, får man det som regel bedre på mange måder. Man får lysten til at leve og spise igen.
Du fortæller, at hele dit liv er gået med at holde alt hemmeligt. Det må have gjort de ubehagelige oplevelser endnu sværere at holde ud….? På en eller anden måde har du klaret det alligevel. Du har været tæt på at forsøge selvmord to gange, men har hver gang taget imod dine veninders hjælp. Du har cuttet, men har på egen hånd formået at stoppe dette. Det fortæller mig, at du har rigtig meget styrke i dig. Også selv om det måske ikke føles sådan lige nu.
Du rækker hånden ud og råber efter hjælp, og det får dig til at føle dig svag, men jeg synes, at det gør dig stærk. Jeg tænker, at du inderst inde tror på, at tingene kan blive anderledes…? Anderledes og bedre. Det tror jeg også, at de kan.
Jeg er virkelig ked af at høre, at de gange hvor du har fortalt bare lidt om alt dette til andre, så er det gået videre til nogen, som ikke har kunnet se alvoren i det – og som ligefrem er begyndt at mobbe dig med det. Det er svært at sætte sig ind i, hvordan nogen kan få sig selv til at gøre det.
Jeg tænker på, om det mon også har været voksne, som du har fortalt hvordan du har det til. Når det handler om så svære oplevelser, som du beskriver i dit brev, kan det være rigtig godt at dele det med en voksen, og gerne én, der kan se det hele lidt udefra. Mon du har en lærer på efterskolen, som du har tillid til, som du kan begynde at fortælle lidt af alt det, du går og tænker på? Du kan fortælle læreren, at det er meget vigtigt, at oplysningerne ikke kommer videre. Læreren har tavshedspligt og må altså ikke fortælle det videre til f.eks. dine kammerater på skolen.
Hvis læreren bliver meget bekymret for dig, skal læreren dog sikre sig, at dine forældre ved besked, fordi du er under 18 år. Men da du fortæller, at din mor virkelig er den bedste, tænker jeg, at det på en måde vil være godt, hvis hun finder ud af, hvordan du går og har det. Tror du ikke…?
Du fortæller, at lægen ikke kan finde ud af, hvad der er galt. Jeg er glad for, at du har kontakt med din læge. Jeg tror nemlig, at det kan være et godt sted at starte, når det gælder om at få det bedre. Lægen har måske ledt efter en fysisk årsag til din kvalme, svimmelhed og træthed, og så kan jeg godt forstå, at hun ikke kan finde ud af, hvad der er galt. Så skal hun nok hjælpes lidt på vej… Og jeg tror, at du selv er den bedste til at gøre det.
Mon du kan åbne op over for din læge og fortælle noget af alt det, du går og tænker på? I dit brev beskriver du det så fint og forståeligt. Måske kan du tage brevet med til lægen næste gang, så I kan få en snak med udgangspunkt i dit brev og måske også mit svar. Lægen har tavshedspligt ligesom dine lærere på efterskolen.
Du spekulerer måske på, hvordan lægen vil kunne hjælpe, og det kan jeg godt forstå. For hvordan skulle hun fra den ene dag til den anden kunne lave om på, hvordan du går og har det? Svaret er, at den slags tager tid. Måske vil lægen tilbyde dig nogle fortrolige snakke med hende, hvor du stille og roligt kan få vendt nogle af alle de problemer og tanker, du bærer rundt på. Det kan også være, at lægen foreslår, at du kan komme til at snakke med en psykolog. Der er mange, som går til psykolog – flere end man måske lige går og tror. Det betyder ikke, at man fejler noget. Psykologsamtaler kan være en god måde at få bearbejdet nogle ubehagelige oplevelser på, ligesom det kan være en støtte i forhold til at komme videre og starte på en frisk.
Når jeg læser dit brev, er det svært at få indtryk af om det med, at din far drikker, også er noget, der bliver holdt hemmeligt. Selv om nogle skammer sig over at vokse op i familier, hvor der bliver drukket, er det rigtig vigtigt at huske, at det ikke har noget med én selv at gøre. Det er ikke din skyld, at din far drikker, og det er heller ikke dit ansvar at hjælpe ham med at stoppe. Det skal han have professionel hjælp til, og det kan han få, hvis din mor eller han henvender sig i kommunen.
Du kan også ringe ind til BørneTelefonen på telefonnummer 116 111, og så kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du og din familie kan få hjælp i forhold til din fars drikkeri. Vi vil meget gerne støtte dig, ligesom vi har støttet mange andre børn og unge i lignende situationer. Hvis din far og din mor bor sammen, så du skal flytte hjem til dem, når efterskoleåret er slut, er det desuden rigtig vigtigt, at der bliver taget hånd om det. Børn og unge skal ikke vokse op i familier med alkohol.
Jeg synes, at du skal prøve at kigge på de her hjemmesider, som jeg ved, at andre unge med forældre, der drikker, har været glade for at bruge:
http://www.hope.dk/ung
Her kan du læse andre unges historier med at vokse op i en familie med alkoholmisbrug. Du kan også skrive anonymt sammen med andre unge, der har en mor eller en far, der drikker.
http://tuba.dk/
TUBA står for ”Terapi & rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere”. I TUBA er der mulighed for at få gratis individuel terapi eller gruppeterapi forskellige steder i landet.
http://dedrikkerderhjemme.kk.dk/artikel/s%C3%A5dan-kommer-du-i-kontakt-med-os
Her kan du finde kontaktoplysninger på en rådgivning for unge, hvor du kan spørge om hvad som helst i forhold til det at have en far, der drikker. Du kan både ringe, maile eller dukke op i deres center i København. Hvis du gerne vil ringes op, kan du bare sende en sms til dette nummer: 26 15 45 80.
Jeg ønsker dig virkelig det bedste.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
