Kære Du
Tak for dit meget ærlige brev om din far og din bekymring for ham. Jeg kan godt forstå dine tanker om, at skulle fortælle din mor om din fars kønsskifte. Jeg tænker, at din far har ret, når han siger, at din mor nok godt kender til din fars behov for at få en kønsskifteoperation. Men hun har måske valgt ikke at snakke med dig om det. Måske for at passe på dig. Måske fordi det er svært for hende at forstå.
Jeg tror dog, at det er super vigtigt, at du og din mor sammen kan snakke om det, som din far skal til at gennemgå. Det ville være rigtigt godt for jer begge at kunne dele de spørgsmål, som nok naturligt dukker op.
Jeg forestiller mig, at det kunne være rart for dig, hvis din far i første omgang selv fortalte din mor om det, der skal ske? Taler dine forældre godt sammen? Og vil du derfor kunne foreslå din far, at det er ham, der fortæller det til din mor - og ikke dig?
Jeg forstår godt dine tanker omkring din far, hvis han nu fortryder sine valg. For de fleste, der vælger at få en kønsskifteoperation, er det ikke en fiks ide, men mange års følelse af ikke at føle sig hjemme i sin egen krop. Nogle vælger så, som din far, at gøre noget ved det. Og det er selvfølgelig også en kamp for din far at blive respekteret af omgivelserne for det valg.
Jeg ved godt at tanken om at skulle tage hul på en samtale med din mor og far kan være helt uoverskuelig, men jeg håber, at du kan holde fast i det mod, du har vist ved at skrive til os. Tit er tanken om at starte sådan en samtale værre end virkeligheden. Det kan måske være en hjælp for dig at skrive de ting ned, du gerne vil spørge om og sige, så du har noget at forholde dig til. Måske kan du bruge dette link til at få svar på nogle af dine spørgsmål: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/trans.aspx
Hvis det hele er alt for uoverskueligt for dig lige nu, kan du ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
