Brev

Tør ik sige fra..

Kære brevkasse..

Er en pige som er lige fyldt 13 og har en kæreste på 14 år..

Elsker ham og det er slet ik det, det handler om. Vi kysser og snaver og har det pisse hyggeligt.. de fleste gange..

Ind i mellem når vi ligger hjemme hos ham prøver han at komme i mine bukser, han ved godt at jeg ik er klar til det. Har rigtig meget angst for det.

Da jeg var 10 år blev jeg voldtaget og er egentlig bange for at han vil prøve på det samme.

Har fået hans ven til at snakke med ham om det og der sagde hans ved at han sagde at han godt forstod at jeg ik var klar og han ville os vente men jo længere der ville gå med at jeg afviste det, jo mere ville han presse mig..

er cutter og har 4 gange prøvet at tage overdosis med piller.

Når jeg er sammen med ham glemmer jeg min fortid men er os bange for ham,

ved ik hvad jeg skal gøre..

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan forstå, at du er rigtig glad for din kæreste. Når man er så forelsket, kan det indimellem være svært at være ærlig over for sig selv. Netop derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du selv får talt med din kæreste om dine grænser. 

Du har faktisk allerede taget det første store skridt, nemlig da du bad din ven om at tale med ham. Desværre lyder det til, at han ikke helt forstod, hvor du står. Derfor har du og din kæreste nok også brug for at tage en snak - bare jer to. 

Når man er et ungt par, kan det være rigtig svært at tale om sex og grænser. Men de fleste vil opdage, at det føles som en kæmpe lettelse bagefter. Når man er ærlig, føles det rart for en selv. Men det er også det, der gør, at ens forhold kan udvikle sig og blive endnu stærkere.  

I dit brev fortæller du, at du har været udsat for voldtægt. Netop derfor har du ekstra meget brug for at passe godt på dig selv. Det er helt forståeligt og vigtigt, at du gør det. Det skal din kæreste forstå. Hvis han ved, at du ikke er parat endnu, skal han acceptere det. Og hvis han ikke kan det, tror jeg ikke, at han er den rette for dig. Husk det. 

Jeg ved ikke, om du har fået hjælp til at bearbejde overgrebet?! Hvis ikke, skal du have det - for det er ikke bare noget, man selv kan komme over. Det tager tid og det kræver professionel hjælp. 

Noget tyder på, at du ikke er kommet over overgrebet, når du skriver, at du cutter og har spist piller. Måske skyldes det noget andet – men det fortæller mig, at du ikke trives. Jeg vil derfor opfordrer dig til at få talt med en voksen om, hvordan du har det. Er der en sød lærer, du kan tale med? Eller sundhedsplejersken på skolen? Det kunne også være en god venindes mor. Fortæl om overgrebet og om selvskaden. Du fortjener stor hjælp! 

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, du kan finde modet til at tage en snak med en voksen. Og også en snak med din kæreste, så I kan tage det stille og roligt - og lære hinanden at kende i et tempo, som også passer dig? Jeg håber, du ved, at du aldrig skal gøre noget, du ikke har lyst til - det er en kæreste ikke værd.  

Til sidst vil jeg lige fortælle dig om foreningen LMS der hjælper børn og unge, der selvskader. Du kan her læse om, hvordan man får hjælp til at stoppe. Husk også, at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116111 – måske kunne det være rigtig rart at få talt med en voksen, der ikke kender dig om både din kæreste, voldtægten og selvskaden?

De bedste hilsner
BørneTelefonen   

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat