Kære pige på 14 år
Sikke en uheldig oplevelse. Jeg kan godt forstå, at du tænker en del over situationen, og hvad dine veninder måske tænker og siger. Men når det så er sagt, så kommer de fleste piger og kvinder ud for noget lignende i løbet af deres liv. Så jeg kan forestille mig, at der er mange som vil give dig helt ret i, at det kan føles død pinligt, men at det er “hvad der kan ske”!
Jeg syntes dog, at du tacklede situationen rigtig flot. Og som udgangspunkt så tænker jeg ikke, at dine veninder fik mistanke om noget, ud fra det du skriver?
Hvis det er nogle af dine tætte veninder, ville det så måske hjælpe lidt på din frygt, for at blive mobbet med episoden, hvis du tog snakken med dem? Måske du kunne lave en joke omkring episoden, og hører om, det også er sket for nogen af de andre? På den måde bliver der snakket om episoden, men på dine vilkår. Derefter kan i forhåbentlig mindes hændelsen på en sjov måde?
Jeg kan godt forstå, at du er bange for hvad de andre tænker eller om du vil kunne blive drillet for det. Men måske det kan hjælpe dig at tænke på det jeg skriver om, at det er meget almindeligt at opleve det. Det er selvfølgelig ikke noget som de andre skal drille dig med.
Hvis du oplever at de begynder at kalde dig navne, så er det vigtigt at du får hjælp til at få det stoppet. Fx fra andre venner, en lærer eller måske dine forældre. Ingen ville bryde sig om at blive kaldt tis – og det skal du heller ikke!
Der kan være mange ting, der gør, at man ukontrolleret kommer til at tisse i bukserne. Så hvis dette er noget, du oplever flere gange, eller hvis du oplever, at du er “utæt”, og derved drypper med tis i dine underbukser. Så vil jeg anbefale, at du tager en tur forbi din læge, og bliver tjekket. Bare så du er helt sikker på, at alt er som det skal være.
Din læge har tavshedspligt, såfremt situationen ikke er faretruende for dig eller andre. Så derfor behøver dine forældre ikke at få noget at vide, hvis du ikke ønsker dette. Såfremt at episoden er en mere en gangs ting (som så alligevel kan gentage sig, når man får fx. et af de der helt vilde grineflip), så ville jeg ikke gøre mere ud af det, end måske at tale med de veninder som var til stede.
Dette ville jeg gøre for at få en roligere mavefornemmelse. Idet frygten for at veninderne ville drille mig med episoden, måske ville forsvinde, fordi vi i fællesskab kunne grine af det. Og derved kunne følelsen af, at det er klamt, som du skriver, måske forsvinde lidt?
For måske oplever du, som jeg har skrevet tidligere, at flere af dine veninder selv har prøvet det, eller kender nogen, der har prøvet det. Jeg tror det ville kunne hjælpe dig, i forhold til den frygt du går rundt med på nuværende tidspunkt.
Håber, mit svar har givet dig lidt ro i maven! Som sagt er det nogen langt de fleste vil opleve i deres liv.
Vh BørneTelefonen