Tænker for meget….
Hej jeg er en dreng på 17år og mit store problem er at jeg tænker for meget, jeg kan nærmest snakke med mig selv i hovedet, lade som om jeg har samtaler med mine venner i hovedet ( kan være for at fortælle jeg har lavet noget vildt eller opdigte noget, for at de synes jeg lever et fedt liv, eller skændes med dem fordi jeg ikke føler de har været “gode nok imod mig” nogengange efter tænker jeg os kæft jeg overdriver) jeg er bange for at det kan ende ud i at jeg tror jeg har haft samtalenn med min venner, men det er bare en samtale jeg har haft i hovedet…
Jeg ved ikke om jeg føler mig ensom, jeg har nogle gode venner, og jeg har det meget godt med dem i min klasse. men de tanker de køre bare rundt i hovedet, jeg gør alt for at stoppe dem, prøver og få en sang i hovedet eller noget andet, men jeg bliver ved med at have samtaler i hovedet, tænker over ALT forstiller mig ting i mit hoved, jeg har forstillet mig den her samtale med en psykolog, fordi jeg virkelig føler for at komme ud med det her, og få noget hjælp for at stoppe det…
jeg er begyndt og gå sent i seng selv i hverdagene bare for at jeg ikke skal tænke for meget når jeg går i seng, men det påvirker min skolegang, som jeg helst ikke vil have skal gå udover. jeg er hele tiden bange for at jeg ender som min mor… hun taler med sig selv, hun er ret ustabil og groft sagt en asocial taber… hun har ingen venner, jeg kan nærmest ingengang føre en samtale med hende uden jeg får spat af hende. jeg er så bange for jeg ender som hende, pga jeg tænker for meget som hende, jeg er bange for at de tanker bliver ført ud til jeg ender med at tale med mig selv som min mor og ender uden nogen venner fordi jeg bliver ligesom hende…
jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gør. Jeg vil bare være “normal” igen…. – det sidste halve år er mit selværd også bare begyndt og falde en del, jeg er begyndt og selv ned på mig selv, jeg ved ikke om det har noget og gør med at jeg tænker for meget…. i min fritid arbejder jeg for det meste, og får lavet lektier/afleveringer, i weekenderne er jeg så sammen med vennerne jeg beder jer kan i ikke hjælpe mig, jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gør…